Lad det være sagt med det samme: Corona-debatten er blevet lige så ulidelig som coronavirus i sig selv. Årsagen er manglende viden. Den mangel har stået på lige så længe, vi har haft problemet med corona. Fejlene fra myndighedernes side har forplantet sig til selve vores debat, og der lever mange myter og fejlslagne løsningsmodeller.

Logikken har været på en alvorlig prøve. Folk sidder med en kugleramme og regner på det, selvom mange ikke har gået i skole i rigtig mange år. Hvis man gør sådan, hvad så med sådan. Hvis dem og dem og dem, hvad så med det og det og det.

Jo. Corona er blevet til en religion og en mod-religion. For og imod. Ubehagelighederne ved at skulle ændre adfærd, indskrænke sig eller blive forbudt det ene eller det andet er for mange så overvældende, at de foretrækker coronaen fremfor restriktionerne. Det kan man slet ikke være i tvivl om, når man anskuer hvordan livets gang på jord er, her midt i coronatiden.

Men sandheden er at ingen ved nok. Lad det synke ind før den næste dumsmarte bemærkning bliver fyret af:

Ingen. Ved. Nok.

Hvad betyder det? Det betyder, at coronavirusset er en ny og ukendt sygdom, hvor vi er nødt til at lære, mens vi er under angreb. Det betyder også, at meget af det, vi tror, vi ved, kan ændre sig til noget nyt. Siden begyndelsen af januar har fejlantagelserne været markante, og de fleste forskere er blevet overraskede gang på gang. Der var altså ikke nogen, der havde den absolutte sandhed om coronavirus.

Og det er der fortsat ikke.

Vi er på skolebænken som nation, som samfund, som mennesker. Men alenlange køer af utilfredse mennesker har beklaget sig meget over konsekvenserne af restriktionerne for coronavirus. Det har presset systemet, og det presser også det kølige overblik. Sverige bliver gang på gang nævnt som eksemplet på, at hvis bare vi er ligeglade, så skal det nok gå. For det gør det jo i Sverige.

Men det er en politik, hvor man udsætter en stor del af befolkningen for et sundhedsmæssigt eksperiment, uden at de kan sige ja eller nej til at deltage. Her må man pænt vente på det endelige resultat. I Danmark – og det meste af verden – har man valgt en anden strategi:

Forsigtighedsprincippet. Det betyder, at indtil vi ved noget mere, så tager vi ikke nogen unødvendige chancer. Et ukendt virus er farlig, og det har WHO advaret os om i årtier. Nu er det her, og al den arrogance der i tiden før pandemien er blevet udvist i landenes beredskab, er nu blevet sendt til afregning og betaling. Senfølger af coronavirus kan vise sig i år efter nutidens pandemi, og ingen kender den endelige konklusion på, hvor farligt det er.

Men lad os opsummere det hele på en simpel måde:

Enten er det helt uskadeligt, eller langt mindre farligt, end vi gik ud fra. Eller også er det mindst lige så farligt, eller meget farligere, end vi frygtede. I det første scenarie går ‘sejren’ til ‘frihedskæmperne’, der vil af med enhver form for begrænsning, tjene deres penge og leve deres liv, so be it. I det andet scenarie ‘vinder’ de forsigtige, fordi deres forholdsregler begrænsede skaderne.

Spørgsmålet er så, hvilket hold du gerne vil være på. Hvis du uden problemer kan feste, ikke vil holde afstand, ikke kan begrænse dig selv og dybest set er ret ligeglad med om du er superspreder, så er du et kæmpe problem for det ‘forsigtige’ hold, fordi du udgør en voldsom risiko for holdets bestræbelser på at forebygge, forhindre og undgå smittespredning. Men hvilket problem udgør de ‘forsigtige’ så for dig, der gerne vil leve som du plejer? Ja, de er først og fremmest hele tiden klar med sprit. De begrænser også antallet af smittekilder, og dermed de muligheder, der er for at du kan gøre, som du plejer. De er med andre ord irriterende, fordi du selv er ligeglad og synes det hele er noget overdrevet pjat. Har du ovenikøbet penge i klemme, er der næppe nogen tvivl om, at du hellere ser de ‘forsigtige’ derhen, hvor peber gror.

Danmark har valgt den forsigtige strategi. Den er så blevet afløst af en noget mindre forsigtig strategi (‘for livet skal jo gå videre’). Og nu skal vi forsøge at blande den de to strategier sammen, hvilket giver en ordentlig omgang selvimodsigelser. Der er nemlig rigtig meget i ‘coronareglerne’, der overhovedet ikke giver mening.

I går landede Fredericia i den dårlige ende af skalaen. Det måtte jo gå sådan. I dag og de kommende dage skal der arbejdes på at inddæmme, opspore og nedkæmpe. Det er ikke kun de unges skyld. Det er vores alles skyld. Det kan også være, at skolerne har tilladt arrangementer med madlavning og andre gode vær-sammen-aktiviteter, men lige meget hvilke årsager, der foreligger, så er smitten her, og det skal vi gøre noget ved.

Men noget tyder på at moraltaler og løftede pegefingre ikke kommer til at hjælpe længere. Den tid er forbi. Folk er blevet tilvænnet, corona er corona. Panikken har lagt sig. Bare der er sprit nok.

Derfor kunne man alligevel godt have tænkt sig, at der ikke havde været en tætpakket midtby, hvor mennesker i alle aldre sidder, står og mødes i store flokke. Mange sidder side om side, har krammet, kysset og alt det. For så var vi måske ikke endt der, hvor vi er nu. Konstateringen er at corona-kampen ikke er for børn. Debatten er til tider decideret modbydelig eller nedladende. Der er ikke plads til åbenhed overfor det, vi ikke ved. Og det er altså meget. Det er også bare træls, når man kommunikerer respekt for covid-19, men alligevel glemmer det, når det vælter ind med gæster, men gæsterne bærer også et ansvar for ikke at gå ind. 25 er 25, ikke 50. Og 50 er 50, ikke 200. Det må gøres bedre og der skal strammes op omgående.

Derfor er der heller ikke plads til at overlade det til de unge. Her skal de voksne tage ansvar. Ikke mindst myndighederne. Så i de kommende uger vil det vise sig, om vi fortsat skal se en eksplosion af smittede på grund af festligheder, eller om vi vil gøre en indsats for at stoppe det.

Her vender vi tilbage til kernen i hele coronaproblemet. Nemlig om vi skal være forsigtige eller om vi skal være ligeglade. Men uanset hvad det ender med, så vil der i den kommende tid komme endnu flere indlæggelser og alvorlig sygdom, for hvis vi har lært noget siden februar 2020, så er det at mange mennesker bliver alvorligt syge af være smittet. Så jo flere smittede der er, desto flere alvorligt syge vil der komme.

Det er en kendsgerning.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer