Forside Fredericia Leder: Budgettet for de mange

Leder: Budgettet for de mange

DEL

Et ‘Velfærdsbudget’ er det blevet kaldt. Budgettet for 2019-2020 er lagt, og den økonomiske retning for Fredericia Kommune er klar. Men hvad er indholdet i budgettet? Er der tale om reel velfærd eller er det bare flotte ord?

Blandede bolcher. Den beskrivelse gav Dansk Folkepartis Inger Nielsen af budgettet. Og det er umiddelbart meget rammende for det budgetforlig gruppeformændene underskrev i onsdags. Der er en række forskellige prioriteter og mindre investeringer, hvilket også afspejler sig i det 40 sider lange budget.

De blandede bolcher kommer naturligt, når man dykker lidt ned i de forskellige partiers mærkesager frem mod forhandlingerne. Nogen ville have lidt i øst, mens andre ville have lidt i vest – samtidigt ønskede Borgmesteren noget i syd. De er samlet på midten, og alle har fået en del, større eller mindre, af det de tog med til forhandlingsbordet.

Netop forhandlingsbordet var tomt denne gang. For første gang de sidste mange år er forhandlingerne foregået alene med borgmesteren og et inviteret parti. Når det inviterede parti var færdige, så var der plads til det næste. En anderledes metode, var ordene fra nogle af de politikere der har forhandlet budget før. Det gør det måske lidt lettere at være Borgmester, når de andre ikke rotter sig sammen, at de ikke opdager i forhandlingslokalet at et andet parti måske også er enige.

“Det lykkedes Borgmesteren at samle trådene alligevel” sagde den garvede politiker, Susanne Eilersen, efter præsentationen. Og ja, trådene er samlet, budgetforliget underskrevet, og arbejdet med budgettet kan starte.

Den største udfordring er ikke i Fredericia

Den største udfordring med dette budget ligger ikke i Fredericia Byråds hænder. Det er faktisk noget som ikke overhovedet ligger i Fredericia. Der er den såkaldte serviceramme og anlægsloft. Tiltag der er lavet af regeringen for at “forlænge svæveturen”. Det er et finanspolitisk greb, der bruges når man er bange for at investere for meget, og dermed presse økonomien over toppen, og dermed ud i en krise.

Det har presset Borgmesteren og de resterende partier, for stort set over en kam vil de alle have brugt flere penge. Kommunen har pengene i kassen, men de må ikke bruge dem. Fredericia har en bundsolid økonomi, men denne bliver presset på de områder hvor man ikke må bruge det nødvendige beløb.

Anlægsloftet rammer Fredericia hårdt. Med store investeringerne i grunde, så er der ikke meget mere tilbage. Investeringerne i grunde tiltrækker virksomheder, og virksomheder skaber jobs, har Jacob Bjerregaard tidligere sagt, efterfulgt af sætningen: “jeg synes det er helt sort, at investeringer i jord skal tælle med, de overopheder jo ikke noget”. Men rammerne er der, og det har byrådet måttet navigere efter i forhandlingerne.

Penge til skolerne afhjælper ikke problemet

Det er måske en hård overskrift, når man ser på tallene. En gæld på 20.000.000 kroner bliver eftergivet, det må da give et løft? Men svaret er, på den korte bane i hvert fald, nej. Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, sagde det rimelig klart: Det hjælper en smule, at der ikke skal afdrages gæld, men det hjælper ikke det store i kvaliteten. Og det er netop humlen i det. Der kommer ikke flere lærere, flere pædagoger eller noget. 

Der kommer en temperaturmåling af skoleområdet. Først efter denne temperaturmåling vil der blive frigivet midler. Det er først efter temperaturmålingen, at skolerne måske vil opleve et løft.

Selvfølgelig er der tale om en stor investering, selvfølgelig er det et signal til skolerne om, at man vil dem. Men når det flere gange er blevet nævnt som et løft af Folkeskolen, så er det måske at pynte sig med lånte fjer. Effekten er i hvert fald ikke så stor som den måske bliver fremlagt som.

Der gives meget, men der bliver også taget

I budgettet bliver der givet mere. Der bliver investeret over en bred kam, men primært i velfærd. Der er penge til børn, unge, ældre, handicappede, ja stort set alle borgere i kommunen er der investeret i på den ene eller den anden måde.

Investeringer falder stort set altid i god jord. Det viser også et overskud, det viser velvilje. Men bagsiden af medaljen er ofte besparelser på et andet område. Jeg tror Borgmester Jacob Bjerregaard priser sig lykkelig for den ekstra skatteindtægt der kom fra Ørsted. Uden den havde budgettet været umuligt. De har stort set egenhændigt finansieret de fleste investeringer, men der var ikke helt nok. 13 millioner kroner skal findes, og de første 5 er allerede fundet i konkrete budgetreduceringer. Men yderligere 8 millioner mangler, og disse bliver fundet ved afskedigelse af medarbejdere.

Især ledelsesgangen skal være bange, for det er på dette niveau det er planlagt at finde 8 millioner kroner. Fredericia Kommune ligger over landsgennemsnittet for antallet af offentlige lederen, så politikerne ser her den oplagte mulighed for at tynde ud og finde penge. Offentlige ledere er stort set altid udskældt i både medier og befolkningen, men kan de undværes? Det må tiden vise.

Budgettet for de mange

Alt i alt er det overordnede indtryk af budgettet og den økonomiske retning for Fredericia de næste år frem mod 2022, at der er tale om budgettet for de mange. 

Mange borgere vil opleve gavn af en eller flere af investeringerne. I en gennemgang af budgettet holdt op mod de forskellige partiers indgangsvinkler, kan man næsten afsnit efter afsnit skrive et partibogstav ud for. Det brede forlig, hvor Borgmesteren har samlet trådene.

 

DEL