Forside Fredericia Lauge om VM på hjemmebane: Alle vil gerne være Verdensmestre

Lauge om VM på hjemmebane: Alle vil gerne være Verdensmestre

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Danmark storsejrede i åbningskampen ved VM, og efterfølgende talte Fredericia AVISEN med Hans Lindberg og Rasmus Lauge, der blandt andet sagde, at alle gerne vil være Verdensmestre.

Chile var en meget upåagtet modstander for danskerne, der sejrede med 39-16.

“Der er altid fordele og ulemper ved en blød start, der venter en anden kaliber på lørdag, da Tunesien kommer med masser af fysik, og det gjorde Chile ikke,” siger Lauge og kommer ind på kulissen i Royal Arena:

“Det er først og fremmest et veloplagt publikum, og folk sidder tæt på og det er fedt, at der er så mange på så lidt plads,” udtaler Lauge og kommer ind på forskellen på EM på hjemmebane o VM:

“Det er forbogstavet, der er skiftet ud, men alle vil gerne være Verdensmestre,” lyder det fra Rasmus Lauge.

Fredericia AVISEN fangede også Hans Lindberg til en kommentar, og han sagde blandt andet følgende.

“Det var fedt at komme i gang, det var en dejlig stemning i hallen. Det er en fanatisk arena, der er storslået allerede fra opvarmningen. Vi lavede masser af mål og løb kontra, og så var det to point og videre,” siger Lindberg og kommer ind på oplevelsen af hjemmebanen i 2014 kontra oplevelsen nu:

“Jeg kan ikke huske det, da der er spillet en de kampe siden, men dengang var det en stor oplevelse og det var det også i dag. Det er fedt at spille på hjemmebane, og noget vi har set frem til,” udtaler Lindberg.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce
DEL