42-årig Lars Damgaard Petersen startede d. 1. juli 2019 som selvstændig. Tilbage i 2010 var Lars på et kursus, hvor han blandt andet lærte om SEO, og det er netop noget af det, som Lars går ind og hjælper kunder med via sit firma, der hedder Damgaard Digital.

42-årig Lars Damgaard Petersen har taget skridtet og sprunget ud som selvstændig. Vi mødtes med Lars ved iværksættermiljøet Makerspace på Bülows Kasserne, hvor vi i et mødelokale talte om Lars’ nye gesjæft og baggrund.

“Jeg er udlært ved Kommunen som assistent på kontoret, men jeg har også været i Merlin. Siden 2010 har jeg arbejdet med onlinemarkedsføring, og siden 2014 har gjort det på fuldtid, hvor jeg kom til Skorstensgaard i Kolding, hvor jeg var indtil jeg startede som selvstændig,” siger Lars Damgaard Petersen.

Primært gør Lars sig indenfor SEO (Search Engine Optimization), men han er også en mand, der kan hjælpe med SoME. Interessen for det opstod via et kursus.

“Jeg var på et kursus i 2010, hvor vi en af de første dage havde om SEO, og jeg kunne mærke, at det var spændende. Det har hængt ved siden, og så har jeg lagt flere og flere lag på siden da,” forklarer Lars.

Har du altid været computerinteresseret?

“Den første computer jeg havde var en Commodore 64 fra start 80’erne. Igennem årene er der kommet pc’er til, og i øjeblikket er jeg på MacBook-vognen, men giv mig en computer og internet, så kan jeg arbejde med alt,” siger Lars.

Er du Apple-mand?

“Jeg kan godt lide Apples platforme, fordi så er alt samlet på et sted. Alle mine devices er Apple, da det så hænger sammen med iTunes, der fungerer bedre på Mac,” forklarer Lars.

Livet som selvstændig

Selvom livet som selvstændig er hårdt, så er der også goder ved det.

“Det er fedt at sætte min egen dagsorden og gøre tingene på min måde. Det synes kunderne heldigvis også. Da jeg sagde op ved Skorstensgård og startede havde jeg nul kunder, men der gik ikke lang før der var folk i netværket, der spurgte om jeg skulle lave noget for dem,” siger Lars og kommer ind på, hvordan det er selv at stå med alt ligefra at skaffe kunder til at udføre opgaven:

“Det er hårdt, men jeg synes ikke, at det er decideret svært. Der går mange timer med det om dagen og samtidig skal jeg slå mit navn fast, blandt andet via networking. Der har været mange beslutninger i forbindelse med det her. Jeg var til et iværksætterkursus i foråret, og det gav mig en masse tro på, at jeg kunne gøre det,” forklarer Lars.

Hvordan er det at have et miljø som Makerspace?

“Det er superfedt. Det er fedt at møde andre iværksættere og enkeltemandsvirksomheder, der har stået eller står med samme problemstillinger som mig,” siger Lars.

Hvad er næste skridt for dig?

“Jeg skal slå min plads fast på markedet, og oparbejde en kundeportefølje. Det kommer til at ske ved hårdt arbejde,” forklarer Lars, der anslår, at han bruger 45-50 timer i ugen på Damgaard Digital:

“Men det er det hele værd. Det giver en fleksibilitet i forhold til hvis min kone eller jeg skal noget. Så er det mig selv der skal indhente det på et andet tidspunkt

Synlighed på internettet

Lars gør sig i både SEO og SoME, men der er et særligt område, som Lars har fokus på.

“Det er primært i synligheden på internettet. Om det er i Google-søgning, Facebook-annoncering eller andet, så kan jeg hjælpe med, at man bliver synlig,” siger Lars.

Flere og flere virksomheder er begyndt at benytte sig af Facebook som marketingsplatform, men Lars er på Google-vognen.

“Jeg slår helst et slag for Google, da det bliver sværere og sværere på Facebook, der vil have, at man bruger penge der. Det vil Google også, da det første man møder i en søgning er fire annoncer, der er betalt for. Heldigvis springer danskerne annoncerne over, fordi det er indtrykket, at man får den ægte varer med de organiske resultater,” siger Lars og fortæller om de boostede opslag, som man kan lave på Facebook:

“Der er firmaer, der har succes med det, men det kræver en stor indsats. Det er ikke noget man bare bruger tre timer på, og så har du opslag til den næste måneds tid. Du skal have en klar strategi, som jeg kan hjælpe med.”

Når den ikke står på tilværelsen som selvstændig med Damgaard Digital, bruger Lars tiden med konen, og så har han flere fritidsinteresser. I sommer begyndte han spille padel, og har været til en turnering i det med en kammerat. Ellers bruger Lars tiden på at spille golf hos Kellers Park i Brejning og han er også en flittig seer, når der er NFL.

Læs mere om Damgaard Digital ved at klikke her.

https://www.facebook.com/menyfredericia/