Forside Fredericia Lars-Bo og place2live fejrede fødselsdag

Lars-Bo og place2live fejrede fødselsdag

DEL
Lars-Bo Ottesen fejrede i dag dobbeltfødselsdag. Selv bliver han 50 år på søndag og butikken place2live fylder 6 år. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Der var i dag reception i Prinsessegade, da place2liv fejrede 6 års fødselsdag. Indehaveren bag place2live i Fredericia, Lars-Bo Ottesen kan samtidig på søndag fejre 50 års fødselsdag. 

Der var kage og fest hos place2live Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN var forbi for at ønske tillykke og her kunne vi se lækre tapas, lagkage, brunsviger, vin, kaffe og ikke mindst flere gæster, der som os, ønskede fødselaren tillykke. 

Lars-Bo Ottesen var selv i godt humør, og selvom der var mange, der ville hilse på, fandt han tid til at tage personligt imod alle gæster. 

“Jeg er glad for, at der er kommet så mange mennesker. Det er virkelig dejligt at være ejendomsmægler i Fredericia – i de seks år, vi har været i gang, har vi mødt mange gode mennesker og ikke mindst solgt mange huse,” sagde Lars-Bo.

Lækre tapas fra Perhaps til dagens reception. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Lars-Bo Ottesen er normalt fast mand til sport og kultur i Fredericia, men når Fredericia Håndboldklub på søndag spiller hjemme mod Ajax København, er han ikke at finde i thansen ARENA. Til gengæld holder han fest for familie og venner på Hotel Trinity i Snoghøj.

Vi ønsker Lars-Bo Ottesen og teamet hos place2live tillykke 

www.eventc.dk
DEL