Efter tre sæsoner i Odense Håndbold har den 27-årige hollandske landsholdskeeper valgt at stoppe i Odense Håndbold for at drage ud på nye eventyr.

Tess Wester fortæller selv: ”Efter tre år i Odense er det tid til et nyt eventyr. Jeg har derfor besluttet, at jeg ikke bliver i Odense efter denne sæson. Jeg vil gerne takke alle omkring klubben og fans, men mest af alt pigerne, som jeg har spillet med de sidste tre år. Jeg håber, vi kan gøre denne sæson til en sæson, vi aldrig vil glemme.”

Administrerende direktør i Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, fortæller: ”Vi er og har været glade for Tess Wester, som igennem hendes tid i Odense Håndbold har arbejdet dybt proffesionelt hver dag og samtidig bidraget positivt til holdet og klubben. Vi vil gerne takke Tess for hendes indsats, og vi er sikre på, at Tess vil gøre sit ypperste for at slutte sin tid af i Odense på bedste vis. Vi ønsker Tess alt muligt held og lykke fremover.”

Tess Wester har spillet i Odense Håndbold siden 2018, hvor hun blev hentet fra tyske SG BBM Bietigheim. Derudover har Tess Wester spillet 109 kampe for det hollandske landshold.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer