Mandag aften blev den store undersøgelse af Familieafdelingen præsenteret for politikerne og borgerne. Den undersøgelse, som blev besluttet pga de ekstremt mange henvendelser fra borgerne om umenneskelig behandling i Fam.afd. Den mest markante kritiker og demonstrant blev endda blokeret og truet til tavshed foran koncernchefen, politikerne og pressen.

Dermed blev en uvildig og grundig undersøgelse besluttet. Den blev nedlagt hen over efteråret, sandsynligvis fordi økonomiudvalget og Fam.afd. er gift med hinanden – og der var ingen skrubler med at bruge denne magt af flere omgange. Godt vi har en uafhængig presse, som kan værne om sandheden.

Så blev undersøgelsen sat i gang uden at borgerne blev informeret; 60 sager, som ikke måtte være ældre end startet i 2020, og som var udvalgt af Fam.afd.. 12 medarbejdere, som skulle være ”gamle i gårde”, skulle gennemse sagerne og markere dem. Ud af den 60 sager skulle 16 tilfældige familier interviewes. Og på dette grundlag lavede Rambøll en konklusion: Der er intet kulturproblem, men opstarten for familierne kunne være bedre.

Min kritik af Rambøll gælder kun eet forhold: hvis man er fagligt professionelle, skulle det ikke være et problem at påpege seriøse mangler i opdrag og metode, når de forekommer – det kaldes selvevaluering.

Min kritik at undersøgelsen går primært på det absolutte flertal af socialdemokrater i byrådet i Fredericia kommune: hvordan kan man se sig selv i øjnene, når man bestiller sådan noget sjusk på svage og sårbare borgeres vegne og bagefter kalder det en succes i pressen?

Det kan aldrig blive en uvildig undersøgelse, hvis det er medarbejderne i den undersøgte afdeling, som vælger sagerne og endda skal markere dem. At der så udvælges 16 af disse sager af nogle andre, gør det ikke tilfældigt. At der udvælges af den uvildige ledelse 12 medarbejdere, som er godt inde i kulturen kan slet ikke kaldes tilfældigt eller uvildigt. Mon én af de medarbejdere, var den faglige konsulent, som omtaler borgerne på Facebook som ”Kunder”?

Jeg minder om, at man i en fordømmende, truende kultur altid vil have en underliggende trussel mod ens levebrød hængende over sig – og en underliggende (eller direkte foran pressen!) trussel mod borgernes ret til et familieliv er endnu mere virksom…

Jeg kan læse i undersøgelsen, at nogle medarbejdere arbejder efter LØFT-metoden: bl.a.  Stiller ikke diagnoser, analyserer og vurderer, men tager udgangspunkt i borgerens svar og ønsker om forandring Forsøger ikke at ændre livsvilkår, men hjælper borgeren med at agere i de livsvilkår, borgeren har.

Lad mig først gøre det helt klart: jeg har mødt én sagsbehandler, som lyttede, som kunne tænke logisk, som ikke truede, som forholdt sig åbent til forældrenes behov og dermed deres evne til at opfylde børnenes behov og som hjalp til stop af psykisk vold begået af familiekonsulenter (det sidste forsøgte lederne af børnehuset også at hjælpe med, men blev blankt afvist af familieafdelingens ”gamle i gårde”-sagsbehandler). Den først beskrevne sagsbehandler er vist én af de rigtig mange, som ikke arbejder i denne afdeling længere.

Konklusionen i Rambølls undersøgelse er, at borgerne også møder det billede, som tegnes af LØFT-metoden – de arbejdsmetoder, som ikke er fuldt indarbejdet i afdelingen, og man ikke kan se nogen positive beviser for endnu ifl. Rambøll…

Her kommer logikken igen til kort: hvis man har valgt kun at undersøge nye sager, kan man ikke se hvor mange sager, der bestemt ikke er blevet behandlet på denne måde, fordi et forskruet billede opstår over tid, når en sagsbehandler bliver ved med at skrive usande, nedgørende, absurd konkluderende, latent truende ting eller godkender rapporter med lommespykologiske teorier eller direkte psykisk vold mod borgernes i deres eget hjem. Hvordan mon Rambøll havde konkluderet, hvis de havde læst sagen om politianmeldelser af en mor fra en leder i Fam.afd., om psykisk vold imod hendes børn, fordi hun havde ”ladet” dem se seksuelle overgreb på hende? Og som rask væk blev sendt til diskussion med gerningsmanden gennem en familiekonsulent fra børnehuset på Vejlevej (gæt selv, hvordan offeret blev fremstillet i den rapport!)? Eller sagsbehandleres konklusioner om manglende forældreevne, fordi moderen oplyser sagen til Socialministeriet? – Ministeriet blev forresten så bekymrede, at de sendte en underretning til AST. Familiekonsulenter fra Vejlevej, som skriver rapporter om katatoni og IT-kriminalitet, og som bliver blåstemplet i Fam.afd.?

Konklusionen fra Rambøll bunder vist i, at sagerne og medarbejderne er udvalgt af Fam.afd. selv. Men døm selv – det er måske din familie, som har brug for hjælp næste gang, og så må du jo blot håbe på at møde en af de medarbejdere, som arbejder efter LØFT-metoden…

Og så er der de famøse borgerinterviews. Her tror jeg ikke at mine kommentarer er nødvendige – at blot én borger har følt dette, er én for meget:

“de [sagsbehandlerne] var ude på at finde fejl ved mig som forælder”

“det var deres væremåde, deres kropssprog, deres attitude på mødet som gjorde, at jeg havde en klar fornemmelse af, at de ikke troede på mig”

“jeg vælger tit at have [en pårørende] med til møderne, for jeg skal i hvert fald ikke sidde der alene. De tromler jo én”

“Det var som at stå overfor en boksebold. De hørte ikke på en, når man sagde noget. … ”

Kan I mærke LØFT skinne igennem hos disse borgere? – og det var endda dem, som Fam.afd. turde lade udtale sig i nyligt (2020) opstartede sager.

Borgmester Steen Vrist er super tilfreds med denne undersøgelse, hvor ingen af de sidste 20 års ødelagte familier er kommet til orde, og at Fam.afd.s dagsorden er sat i højsædet. Helt i tråd med nye kandidat i socialdemokratiet KV20s indstilling:”… mennesker er mit hovedfokus, specielt dem der er ansatte i kommunen…”

Er du tilfreds? Eller blot berøringsangst? Eller knust under politikere og forvaltningens støvle, og ikke har flere kræfter til at sige fra?

Nu sidder du, kære læser, måske tilbage med et indtryk af en borger, som er sur og besværlig. Du har ret; jeg er vred, jeg er forbløffet, jeg er harm og selvom jeg har været samarbejdsvillig ud i det ekstreme, er jeg nu også besværlig. Jeg kan bevise alle mine påstande, og jeg er ikke bange for at blive undersøgt, for dette glimt er kun toppen af isbjerget i kun min sag.

Du kunne som politiker eller borger have fået et sandfærdigt billede, hvis magten i Fredericia havde villet uvildighed, men de vil heller være gift eller vaske hænder for at bevare magten til at have ret og have ret til…

Jo Dagning, juni 2021

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
13:41 - 1. juli 2021 13:41

Jo Dagning giver i dette læserbrev en klar beskrivelse af, hvad der er foregået og stadig foregår i Familieafdelingen, hvilket jeg som frivillig bisidder gennem 12 år kan bekræfte. Jeg har ganske enkelt ikke ord for, hvad jeg har oplevet familier er blevet udsat for, og BØRNS VILKÅRs bisidder ønskede man egentlig ikke så gerne med til møderne. Rambølls undersøgelse er uden værdi, da forvaltningens egne medarbejdere har medvirket til undersøgelsen, så familier fremover, som beder om hjælp, vil uden tvivl ikke mærke nogen forandring, for arbejdsmetoderne og kulturen i afdelingen vil fortsat leve i bedste velgående godt bakket op af en tilfreds Borgmester over en værdiløs undersøgelse.

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
14:25 - 1. juli 2021 14:25
Svar til  Karen Møberg

Er Steen Wrist Ørts, som nogen kalder borgmester under tøflen af den socialdemokratisk mafia?

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
14:24 - 1. juli 2021 14:24

Fantastisk læserbrev, hvor fakta er lagt på bordet.
Vi kan alle komme til at lave fejl, men at man som kommunens familierådgiver bevidst ødelægger livet for borgerne, det er direkte uacceptabelt.
Det vidner om en dårlig kultur og dårlig ledelse i kommunen.
Nu har Camilla Nowack været fungerende som kommunaldirektør i et halvt år. Er der noget, der har ændret sig.
Er hun ansat efter kvalifikationer eller efter hun accepterer alle unoderne i kommunens administration?