Ja noget kunne tyde på dette, når man hører og læser svar givet til syge borgere ved sidste byrådsmøde den 7. september i år.

Der blev blandt andet stillet spørgsmål til hvor mange borgere der er er indhentet refusion for i forbindelse med mentor timer i 2014. Det skulle deje sig om i alt 1.278 borgere og refusionskroner for i alt 5.236.300 kr. Dette kunne ikke oplyses, idet det ville kræve en stor administrativ indsats og ligeledes kunne man heller ikke oplyse om det var alle disse 1.278 borgere man har indhentet refusion for. Man kan tænke, at så stor er det administrative vel heller ikke, når samtlige refusioner gives på disse borgeres cpr.nr.

Ønsker forvaltningen ikke dette oplyst til fulde? Eller betyder det, at beløbet ikke matcher borgernes reelle mentor indsats?

Der blev ligeledes stillet spørgsmål til om byrådet ikke ser et problem i, at en teamchef kan være mentor for selvsamme borger som de senere skal træffe en afgørelse om når disse skal have tildelt f.eks. fleksjob eller førtidspension. Det blev oplyst, at forvaltningen ikke anser dette for at være et problem, men det er selve indsatsen, altså mentor der er det væsentlige. Men jo, det vil uomtvisteligt være et problem for i hvert fald syge borgere som får tildelt mentor. Mentor er ment som støtteperson i forhold til indsatsen med at bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet, men hvordan kan det lade sige gøre når mentor senere sidder i møder hvor borger deltager og nu er mentor ikke mentor, den betroede person som man har fået et tillidsforhold til, men nu er mentor den afgørende faktor i det kommunale menageri og er ikke længere støtteperson men forvaltningens forlængede arm.

Ønsker forvaltningen ikke at indse at denne problemstilling vanskeliggør borgers mulighed for retssikkerhed?

Ligeledes kunne der via spørgsmål og svar konstantes diskrepans mellem hvor mange borgere der var på kontanthjælp i første halvår af henholdsvis 2014 og 2015. Forvaltningen oplyste, at der har været et fald når de tilligere har oplyst en stigning.

Hvilke tal er så de rigtige?

Der blev ligeledes også stillet spørgsmål til, de i medierne så omtalte sengepraktikker. Ved sengepraktik forstås der borgere der få stillet en seng tilrådighed på en arbejdsplads til liggende hvile i forbindelse med yderligere afklaring i arbejdsprøvning. Dette er præcis beskrevet på beskæftigelsesministeriets hjemmeside i høringssvar givet af beskæftigelses ministeren. Forvaltningen valgte i stedet for at svare på det konkrete spørgsmål, at tolke videre på dette som om det galte borgere der har skulle udføre arbejdsopgaver liggende i en seng. Forvaltningen kunne oplyse, at der ingen borgere der har fået tildelt praktik hvor de skulle udføre arbejdsopgaver liggende i en seng.

Skal dette groteske svar på et tydeligt spørgsmål dække over at det faktiske tal for borgere i sengepraktik? Og hvad er det faktiske tal? Sengepraktikker tildeles i vores kommune, dette er det faktum. Der er kendskab til borger som har måtte ligge på en madras i et kopirum for at hvile mellem arbejdsopgaver.
Jo når man stiller svar til byrådet, så rejser det altid flere spørgsmål. Spørgsmål man ønsker skal besvares af vores folkevalgte politikere, men man modtager et standard svar af forvaltningen.

Og hvem er forvaltningen egentlig?

Er det embedsmænd herunder kommunaldirektører eller andre?

Hvorfor stiller byrådspolitikere ikke selv opfølgende spørgsmål til de givende svar?

De oprindelige spørgsmål og de meget diffuse svar fra forvaltningen giver altid anledning til flere spørgsmål.

Kan man overhovedet nogensinde få konkrete svar på faktuelle problemstillinger? Eller er der givet håndslag på, at den konkrete sandhed ej heller her skal frem?

Med venlig hilsen

Dorthe Fallesen Frimann
Kongensgade 4 B 2.th
7000 Fredericia