En kort udlægning af retssamfundet, så vi alle kender udgangspunktet, både politikere, administratorer og samfundets borgere. Principperne hvorpå vores moderne retssamfund bygger er lighed for loven, retssikkerhed (sikrer borgerne de rettigheder, de ifølge loven har krav på), adskillelse af statsmagterne (magtens tredeling) og folkets suverænitet (den lovgivende magt vælges af folket og sætter grænserne for, hvad den dømmende magt kan foretage sig). Et retssamfunds borger har nogle fundamentale rettigheder sammen med pligten til at overholde landets love. Samtidig, har borgerne krav på en retfærdig behandling hos de administrative myndigheder og hos domstolene, der fungerer uafhængigt af centraladministrationen. For at fungerer optimalt skal et retssystem være legitimt, det ville sige, at den skal være accepteret og respekteret og nyde borgernes tillid. Der opstår et problem, hvis domstolene efter borgernes opfattelser træffer afgørelser, der opleves som uretfærdige og som blot begrundes med henvisning til en lovparagraf. Retssamfundet må derfor tilpasse sig den almene retsfølelse blandt befolkningen, med formålet at borgerne oplever, at retfærdigheden sker fyldest.

Hvordan kan i den ovenstående retssamfunds kontekst situationen i Fredericia beskrives, forholdet mellem Kommune og borgerne, især dem, der befinder sig i en social behandlingsproces?

På den ene side har vi det politiske arbejde, der består i arbejdsmarkeds- og integrationsudvalg, som har ansvaret for kommunens arbejdsmarkedspolitik og tager sig af den umiddelbare forvaltning af kommunens arbejdsmarkeds- og integrations opgaver, med hensyn til at skabe et velfungerende arbejdsmarked.

På de anden side har vi den administrative del, der består bl.a. af Politik og Kommunikation stabsfunktionen, der sammen med Borgerservice afdelingen, varetager opgaver i forhold til arbejdsmarkedspolitikken, sundhed og genoptræning, samt borgerservice- og administration af sociale ydelser.

Fanget midt i det hele, fuldstændig afhængig af disse entiteters evner, indstilling, arbejdsgang, etc. befinder sig mennesket, med sin fremtid og liv som indsats. Det er således vigtigt, at Kommunen er legitimt, med andre ord, Kommunen er accepteret, respekteret og nyde borgerens tillid. Opfatter sig Kommunen legitimt? Det er mit første spørgsmål, hvor jeg inviterer Kommunen til at reflektere.

I Fredericia Dagbladet den 09.juni skriver Marianne Thomsen, at et enigt arbejdsmarkeds- og integrationsudvalg nu beder om en ekstern analyse af jobcentrets indsats over for ledige. Når Marianne Thomsen beder om dyr ekstern undersøgelse af bl.a. kommunikation, tværfaglige sammenhænge, at den ene hånd ved, hvad den anden gør, etc. for mig ser det ud, som om der indrømmes, at disse entiteter indenfor Fredericias Kommune (Borgmester, Kommunaldirektør, Direktør for Vækst, Politik og kommunikation, Arbejdsmarkeds- og integrationsudvalg og måske andre) ikke forstår, hvad er det, de arbejder med. Det er ikke noget galt i, at have en ekstern instans til at undersøge forholdene, men der er mindst to spørgsmål, der skulle stilles her: Er det i orden at dem, der er valgt ind for at træffe beslutninger og forvalter lovgivningen, ikke har fornemmelse af, hvad, hvornår og hvordan noget går galt? Har denne eksterne instans indsigt i ledelse og mennesker? Hvis det blot er et advokatfirma, der skal se om reglerne og loven er overholdt, så kommer man ikke så meget længere. Hvorfor? Det er mit indtryk, at vi har med et klart ledelsesproblem at gøre. Det ser ud, som om ledelsen (læs borgmesteren, kommunaldirektører, kommunalbestyrelse) ikke har kvaliteterne til at kunne vejlede og analysere adfærden i administrationen.

En anden problemstilling går ud på magtens tredeling, som er grundlæggende for vores demokratiske retssamfund. Det jeg vil, når jeg tager dette emne op, er at signalerer en potentielt og principielt problem, som jeg stærkt opfordrer Fredericias Kommune til at kigge nærmere og intenst på. Det er et generelt problem, der overses i mange kommuner. Hvis det viser sig (ved nærmere ekspertise) at det er aktuelt, så kan Fredericia bane vej til at bringe i lys en fundamental anomali i vores retssystem.

I den sociale administration ser det ud, at magtens tre dele er samlet i én sagsbehandler, der ofte ikke har menneskelig indsigt og heller ikke viden om den position vedkommende sidder med. Der sidder som oftest en person, der skalter og valter med et andet menneske, uden egentlig at vide, hvad eller hvilken position man som sagsbehandler har. Hvor mange sagsbehandlere ved, at de sidder med den lovgivende (tolkningen), den dømmende (normalt domstolene) og den udøvende magt (udbetaling af pengene eller ingen udbetaling, vurdering af om den øjeblikkelige person, der skal sagsbehandles)? Det resulterer i, at sagen bliver personlig og dermed subjektiv i behandlingen. Vi har haft en del sager, hvor sagsbehandleren (kommunen) påstår misbrug af sociale midler. Hvem bedømmer det? Retssamfundet tager sig ikke af det.

Jeg hørte borgmesteren Jacob Bjerregård og nogle af kommunalbestyrelsen tale om, at kommunen vil lytte til borgerne. Jeg vil gerne understrege og påpege her, at kommunen er borgernes. Kommunen er til for borgerne. Kommunen er en service for borgerne.

Når en kommende student vil søge ind på læge uddannelsen, er den første ting hun får at vide, at hun skal huske, at patienten er i centrum. Jeg går ud fra, det samme bliver man mindet, når man søger ind på forskellige politiske eller administrationsmæssige uddannelser, man skal huske, at borgeren er i centrum.

Borgere, patienter, eller noget helt tredje, det er vi alle, på forskellige tidspunkter i løbet af vores liv. Men én ting er vi altid, uanset hvad: mennesker. Jeg vil foreslå, at Fredericia kommunes ledelse som det første får et kursus i etik, ledelse og menneskekundskab, der kan anvendes i deres daglig arbejde med medarbejderne.

Katia Pedersen
Byrådskandidat for Alternativet Fredericia