Jeg bliver så glad

Når jeg som borger er valgt til Kolding Ældreråd, bliver jeg helt glad over den politiske beslutning i Seniorudvalget, om fordelingen af de mange værdighedsmillioner. Der er virkelig lyttet til ældrerådets anbefalinger i prioriteringen af Kolding Kommunes andel af værdighedsmilliarden.

Seniorudvalgets håndtering af sagen og samarbejde med Ældrerådet viser hvor vigtigt et organ Ældrerådet er, i dagens Danmark. Har nogen været i tvivl, så er her et helt konkret politisk bevis.

I det hele taget har hele processen op til beslutningen, været et mesterstykke i borgerinddragelse og nærdemokrati. Det er så positivt og må glæde enhver.

Molle Lykke Nielsen
Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti  og medlem af Kolding Ældreråd
Mosegyde 11
Hejls