Mange genkender en af følgende situationer. Én skal nå den første eller sidste bus. En anden skal hente eller bringe børn i institution. Man skal nå at handle lidt frisk mælk og grønt inden aftensmaden. Den ene forælder skal have hjemmehjælp, den anden skal besøges på plejehjemmet – du handler lige en blomst og hopper i en taxi.

Hver dag går tusinder og atter tusinder af danskere på arbejde. De arbejder i det private, i det offentlig og alt der imellem, de er fordelt på utallige brancher og industrier. Det er dét, der får hjulene til at dreje og dét, som gør Danmark til det gode land det er.

I Danmark er der ca. 2.791.300 lønmodtagere (2019 tal). Ud over de etniske danskere der er på det danske arbejdsmarked, er der hvad der svarer til mere end 215.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Danmark (2019 tal).

Desværre får disse hverdagshelte ikke den ros de fortjener. Uheldig administration, utilladeligt svigt på plejehjem og hos svage medborgere. Dårlige arbejdsforhold, dårlige arbejdsgivere og mange andre forhold, der ikke burde være sådan, fremhæves højlydt igen og igen, som var det normalen. Dette er ikke normalen!

Det er korrekt der skal rettes op på fejl og uheldigheder og vi skal lære af vores fejl. Men lad os engang imellem prøve at træde et skridt tilbage, og se på alle de ting der hver dag går godt, og hvor der ikke sker svigt og ”uheld”. Vi må ikke glemme at fokusere på det positive, ikke glemme at hylde dét som lykkes – hvilket der altovervejdende er mest af. Vi må erkende når vi fejler, så vi og andre kan tage ved lære og vende fejl til succes.

Mange har en højrøstet negativ mening om administrationen af Fredericia Teater, inklusiv undertegnede, men der er meget andet kulturliv, der nu trods Covi-19, trives godt i Fredericia. Der er utallige kulturinstitutioner og virksomheder, hvor det går fornuftigt og godt, de forventer ikke ros for dette, selvom de burde få det.

I landbruget arbejdes der hver dag i stalden, og i marken når vejret tillader det. Ældrepleje, sygepleje, læger, ambulancer, sygehuse og meget andet med gode solide medborgere der 24/7 året rundt, hjælper hvor det kræves. De løber ofte ufatteligt stærkt og der tages store og hurtige beslutninger der kan have alvorlige følger for de berørte.

Der er buschauffører, togfolk, taxichauffører, avisbude, fragtmænd og meget andet der også holder hjulene i gang 24/7.

I Danmark er der ca. 832.000 offentligt ansatte, heraf en del deltidsansatte, inden for forvaltning og service. Dette svarede til knap 30 % af samtlige godt 2.791.000 lønmodtagere (2019 tal). Dette bør ses i kontrast til de personer som lever på overførselsindkomst som angivet herunder

Offentligt forsøgede 16-64 årige – 2018 (Kilde: dst.dk)

Registrerede nettoledige 86.987

Feriedagpenge 5.372

Vejledning og opkvalificering 29.508

Støttet beskæftigelse 96.762

Barselsdagpenge mv. 49.029

Efterløn eller førtidspension 251.346

Kontanthjælp og sygedagpenge 183.618

I alt på overførselsindkomst 702.622

(ekskl. SU-modtagere 323.313)

Danmarks statistiks opgørelse udelader, udover SU-modtagere, desuden de 1.100.000 folkepensionister som alle er over 65 år

Dermed munder vi ud i ca. 2.100.000 personer som på den ene eller anden måde lever på overførselsindkomst.

Ikke alene skal hverdagens helte i det private tjene til eget formål – men oveni købet også til en stor gruppe der modtager ydelser og en stor gruppe der administrerer for administrationens skyld og selvfølgelig de offentlige ansatte, der knokler for at tjene til tilværelsen og deres borgere.

Danmark er et lille land – og vi har bragt os i en situation, hvor vi kan ikke undvære udenlandsk arbejdskraft, trods det vi har arbejdsløse, der burde kunne sættes igang.

Uden østeuropæere var landbrug/ gartneri, byggeri, hotel- og restaurationsbranchen dårligt stillet sammen med mange andre erhverv. Grønthandleren, frisøren, taxa- og buschaufføre, bud- og vareudbringere m.fl. er ofte udført af personer fra sydlige himmelstrøg, ligesom der i hospitalsvæsenet er en mangfoldighed af folk fra både nært og fjernt.

I Nye Borgerlige hylder vi alle hverdagens helte – uanset baggrund og herkomst. Vi byder alle udefrakommende, der vil Danmark, velkommen.

Uden Jer kan Danmark ikke opretholde det velfærdsniveau vi alle stræber efter. Forsat god sommer til alle fra Nye Borgerlige i Fredericia.

Mvh.
Poul Rand
Calvinsvej 34
7000 Fredericia

Debatindlægget er skrevet af skribenten, og udtrykker udelukkende dennes holdning.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer