”Kritikken hagler ned over Fredericia Kommune af borgere, der bliver behandlet dårligt i det kommunale system. Borgerne har forsøgt at råbe politikerne op, for få dem til at se på deres sager, men mange spilder faktisk deres tid med dette, da byrådet i Fredericia har lavet en noget usædvanlig aftale. De har nemlig givet hinanden håndslag på, at alle 21 byrådsmedlemmer ikke i deres valgperiode vil udtale sig negativ om Fredericia Kommune” (Fredericia Avisen 29. juni 2015).

Vi kan ikke få bekræftet, om det er rigtigt, at kommunalbestyrelsen har indgået en sådan aftale, det ville aldrig blive nedfældet i et referat, da det er meget på kant med ideen med et demokrati. Hvis håndslaget er en realitet, så vil det jo faktisk sige, at kommunalbestyrelsen har accepteret af få mundkurv på. Der står i Danmarks Riges Grundlov §77, at censur ingensinde mere kan indføres. Det står endvidere i Grundloven, at den enkelte vælges ind i Folketinget udelukkende på eget grundlag og ikke kan styres af andre, hvilket også gælder for kommunalbestyrelser.

Det er således dybt betænkeligt, når kommunalbestyrelsen hele tiden fremstår som enige. Samtidig gives der udtryk for, at borgmesteren er meget dominerende, med en dominans der grænser til diktatur. Han opfatter kommunalbestyrelsen som sine ansatte, hvilket, jeg håber, er forkert, da det går imod alle principper i ideen om et demokrati, der siger at borgmesteren er udpeget af kommunalbestyrelsens midte. I et demokrati har alle ret til under hensyn til lovgivningen at give udtryk for sin holdning på skrift, på tryk og i tale. Hvis medlemmerne i kommunalbestyrelsen har givet håndslag på, at de ikke personligt kan have en holdning om kommunalbestyrelsen udenfor kommunalbestyrelsen, så har de hver især reelt afgivet deres suverænitet, hvilket igen betyder, at vi ikke kan stole på det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem.

Hvis aftalen er korrekt, så betyder det igen, at alle kommunalbestyrelsesmedlemmer reelt har givet afkald på åbent at kunne kommunikere med deres vælgere.

Efterhånden er overbevisningen, at vi har grund til stor bekymring. Kommunalbestyrelsens manglende kommunikation om ovenstående eller svar på denne formulerede bekymring bekræfter i sig selv, at problemet er dybt begrundet. Det manglende svar eller manglende argumentation bekræfter suverænitetsafgivelsen, og at medlemmerne er gået ind under en falsk og lovstridig loyalitetsaftale.

Et demokratis administration skal nødvendigvis være åbent, ellers bliver det noget andet, måske pamperi og/eller diktatur.

Jens Jørn Pedersen
Sanddalvej 4
7000 Fredericia

Debatindlægget er skrevet af skribenten, og udtrykker udelukkende dennes holdning.

Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anonnym
Anonnym
2 måneder siden

Har vi et byråd ?

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
2 måneder siden
Svar til  Anonnym

Et rigtig godt spørgsmål!

Jesper Frandsen
Jesper Frandsen
2 måneder siden

Hvis det er tilfældet, skal det undersøges af dybdeborende journalister som har “magten” til at undersøge dette. Hvis det ikke sker, er de sikkert også med i den “Russiske kommunist bande”