Fredericias skolestruktur giver alt for store enheder for børnene og alt for lang forretningsgang for forældre og personale.

Dette forværres af, at der bliver for mange ledelseslag, når en skole ligger på flere matrikler.

Derfor vil Miljø- og Velfærdslisten have afbødet skaderne – også i forhold til de ringe arbejdsvilkår regering og KL pressede ned over lærerne.

Vi skal have genskabt mulighederne for fleksibilitet og et godt og frodigt skole-hjem samarbejde med lokalaftaler, der giver mulighed for det.

Liste Æ mener, at lærerne skal have den nødvendige forberedelsestid, så vi kan få en undervisning på højeste niveau.

Strukturen har fjernet de bedste muligheder for en glidende og delvis integration af elever med problemer. Dette er sket ved at oprette en selvstændig specialskole som erstatning for centerklasserækkerne, hvor den omtalte elevgruppe i forvejen havde kontakt med de ”normale” elever.

Integration er godt, hvis det er til fordel for barnet, og hvis de nødvendige ressourcer følger med.

Husk altid på, at det er hårdt at blive udelukket fra en klasse, men det er værre at blive udelukket af denne.

Jørn Henner
Spidskandidat for Miljø- og Velfærdslisten
samt tidligere skoleleder
Bredstrupvej 159
7000 Fredericia