Jeg troede, at det var en tidlig aprilsnar, da man den 30. marts 2021 i Fredericia Avisen kunne læse, at et enigt byråd har konstitueret Vibeke Kinch i stillingen som børne- og kulturdirektør, hvilken stilling hun også tidligere har bestridt i kommunen i årene 2007-2014. I den periode oplevede jeg som stifter af foreningen “Ringen af forældre til børn og unge med særlige behov”, at Vibeke Kinch på ingen måde magtede opgaven med at sikre, at familier med handicappede børn fik den hjælp og støtte, som de ifølge lovgivningen havde krav på. Jeg rådgav og bistod familierne i forbindelse med deres sagsforløb i kommunen, og jeg kunne i den forbindelse konstatere, at hverken de formelle sagsbehandlingsregler eller materielle regler i lovgivningen blev overholdt i forbindelse med kommunens behandling af familiernes sager. Foreholdt denne konstatering svarede Vibeke Kinch dengang, at de berørte familier blot kunne klage til Ankestyrelsen, hvis de var utilfredse, og der blev ikke fra kommunens side søgt at rette op på ulovlighederne. Det kan derfor undre, at Vibeke Kinch igen skal indtage denne stilling, som hun på ingen måde formåede at bestride for syv år siden, og at et ophold som kommunaldirektør i Fanø Kommune næppe kan kan have givet hende de fornødne meritter. En sådan disposition fra byrådets side kan alene give én anledning til at tænke, at kommunen simpelthen ikke ønsker at opnå lovmedholdelig sagsbehandling på familieområdet.

Karen Møberg

Martine Christoffersens Vej 7

7000 Fredericia

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Poul Rand
Poul Rand
16:37 - 5. april 2021 16:37

Vibeke Kinch ansættelse er mærkværdig. Hun var årsag til mange af de tabte ankesager i Fredericia, på Fanø har hun også efterladt sig et uheldigt indtryk. Har der været et ansættelses udvalg der vurderede kvalitet og kvalifikationer? Eller har et samlet byråd taget en fra mølposen der skal lægge låg på sager for at kommunen i første omgang skal spare penge? Vi taler om skæbner ikke ligegyldige ting. De det stemte for bør skamme sig.