Man må spørge Enhedslisten og Cecilie Roed Schultz, hvordan man vil forsvar, at hælde 10.000.000 kr. ud på et teater, samtidig med at de udtrykker bekymring for udsatte borgere, fattigdom, syge og ja jeg ved ikke hvad ?

Måske Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten sammen med Jacob Bjerregaard skulle se på virkeligheden for en del borgere, f.eks. den ensomme mand, der sidder om natten på bænken ved I.P.  Schmidt Gaarden, almindelige mennesker og pensionister, der kører rundt om natten og samler flasker, folk der efter midnat står og leder efter mad i containerne ved Fakta og Netto.

Jeg har personligt prøvet at spørge ind til de her menneskers skæbne, for at se hvem de var og hører deres historie, men jeg har aldrig set Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, Marianne Thomsen fra SF eller Bjerregaard fra Socialdemokratiet i det gadebillede.

Tænk sig Cecilie Roed Schultz vil bruge 10 mill. kr. på et teater, frem for at lade det teater være privatfinansieret, og i stedet bruge de penge, på dem ”hun siger” hun kæmper for. De der mennesker, der ikke har råd til at betale for at komme i teater. Mange af dem der kommer i det teater, kommer slet ikke fra Fredericia, og de lægger altså penge i byen uagtet om det er offentligt eller privat finansieret.

Enhedslisten og venstrefløjen burde vise, at de arbejder for de udsatte, det er ikke nok at sige det, men vis det dog i stedet.

De udsatte har ingen hjælp fået fra venstrefløjen i Fredericia, grådigheden ser nu også at være nået frem her ? Det er måske netop også derfor, at venstrefløjen kun har 2 pladser i byrådet.

Kenneth Jensen