Mange, der har søgt det offentlige om en ydelse og fået afslag, har sammen med afgørelsen modtaget vejledning om, hvordan den kunne ankes til en styrelse. Mange har undladt at anke, fordi de var af den opfattelse, at en kamp mod det offentlige aldrig kan vindes.

Synspunktet kan være båret af opfattelser om, at det offentlige:

– skriver i et sprog, som ingen forstår
– bruger flere år på at behandle sager
– griber til urimeligheder for at spare penge
– aldrig indrømmer en fejl overfor en borger

Ofte skælder vi ud på kommunens ansatte, men det er ikke rimeligt, for mange af dem er i samme situation, som vi. Mange af dem har også ankesager liggende i styrelser, der arbejder på højtryk med at skrive lange uforståelige udredninger om, hvorfor intet af det, vi har brug for, kan lade sig gøre.

Styrelserne har retskraft ligesom domstolene, men de hører til under det politiske system, ikke det juridiske. Afgørelserne træffes undertiden af branchefolk, der kunne tænkes at læse loven, som en vis herre læser bibelen. De er det offentliges “standretter” og de kan træffe afgørelser i sager om alt, hvad de har lovhjemmel til at blande sig i. De vil normalt tilstræbe at træffe den afgørelse, det offentlige ønsker.

Nogle af dem har vildledende navne som f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed. Den mest magtfulde lov, denne styrelse har til sin rådighed er Autorisationsloven. Loven specificerer den uindskrænkede autoritet, styrelsen har overfor læger og sundhedspersoner.

Styrelsen har hjemmel i loven til at skille sig af med enhver læge eller sundhedsperson, som ikke udviser tilstrækkelig underdanighed overfor styrelsen. Hvis en læge antages at være til fare for patientsikkerheden, kan han fratages sin autorisation jævnfør lovens § 7. I alle andre tilfælde, hvor grundløse de end måtte være, kan han fratages sin autorisation jævnfør lovens § 7a.

Autorisationslovens § 7a er med andre ord en gummiparagraf, der giver Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at fratage enhver sundhedsperson sin autorisation, hvis blot der er et eller andet, som ikke tilfredsstiller styrelsens krav og forventninger.

Læge Stig Gerdes har lukket for patienttilgang. Der er fuldt hus, for Stig er utrolig afholdt og populær blandt sine patienter, han tager nemlig hver eneste af de 1930 alvorligt. Mange har oplevet en ulovmedholdelig og krænkende behandling på kommunen, hvilket har forværret deres helbredssituation, så Stigs behandling, der alene er fokuseret på patientens helbred og velfærd, omfatter også bisidning med patienter hos kommunen.

Når Stig Gerdes “går den ekstra mil” for sine patienter, er det ikke kun på grund af hans afholdthed og popularitet. Som andre læger har Stig aflagt lægeløfte, og han tager det både alvorligt og bogstaveligt at han “… som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse …”. Ingen som har behov for mere tid og omsorg bliver affærdiget på 10 minutter i Stig Gerdes praksis!

Enkelte har været så hårdt trængt af det offentlige eller omsorgsløse behandlere, at de så det som deres sidste udvej at søge hjælp hos Stig Gerdes og Stig siger ikke nej til personer i nød eller overhængende fare for nød. Denne livsindstilling er i fuld overensstemmelse med ånden og etikken i Autorisationslovens kapitel 10 om Lægens Pligter. Lovens § 20 pålægger lægen at udvise omhyggelighed og uvildighed og ånden er den, at en læge skal sige tingene som de er.

Karina Hansen er en af de patienter der, som en sidste udvej, søgte Stig Gerdes’ hjælp. En lægperson, der læser beretningen om hende, ser ikke den store forskel på den ringe grad af livskvalitet, samfundet tilbyder Karina Hansen og den, det tilbyder sine livstidsstraffefanger og farlige forvaringsanbragte forbrydere.

Lægen skal formidle sine egne iagttagelser, som de forekommer ham og hans udtalelse betragtes som autoriseret, når den angår en patient, han har undersøgt og behandlet – hvad enten hans iagttagelser eller udtalelser behager Styrelsen for Patientsikkerhed eller ej. Grundlovens § 77 hjemler ytringsfrihed for alle. Men i praksis beskytter den ikke de få modige læger, som tør sige Styrelsen for Patientsikkerhed imod!

Stig Gerdes fulgte sin medmenneskelige samvittighed, sit lægeløfte og Autorisationslovens kapitel 10, tillige § 20, til punkt og prikke, men magtfulde psykiatere fra Statshospitalet i Risskov og en “mundkurvsorienteret” Styrelse for Patientsikkerhed ønskede ikke at Karina Hansens umenneskelige tilværelse kom til offentlighedens kendskab. Min og mange andres opfattelse er den, at det er den egentlige årsag til, at styrelsen fratog Stig Gerdes sin autorisation.

En læge, som behandler sine patienter lægeligt forsvarligt og omsorgsfuldt; en læge, hvis patienter bliver raske og som er ualmindeligt glade for deres læge, en sådan læge praktiserer i fuld overensstemmelse med Autorisationslovens ordlyd og intention.

Men en sådan læge kan stadig fratages sin autorisation i henhold til Autorisationslovens gummiparagraf § 7a.

Stig Gerdes blev den 13. januar 2017 frataget sin autorisation som praktiserende læge. Med den afgørelse gør Styrelsen for Patientsikkerhed sig ansvarlig for, hvad jeg betragter som, justitsmord ved standret. Ikke kun mod Stig Gerdes og knap 2000 borgeres velfærd og værdighed, men i særdeleshed mod den retssikkerhed, der udgør det væsentligste element i det frie demokratiske samfunds grundstruktur. Retssikkerhed er i al enkelthed, hvad der adskiller demokratiet fra diktaturet.

Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder således ikke alene til skade for læge Stig Gerdes. Dens virke burde bekymre enhver autoriseret sundhedsperson. Det mest paradoksale er at styrelsens arbejde , foruden at være en hån mod demokratiet, er en krænkelse af borgernes ret til frit lægevalg. Er det ikke i sig selv en krænkelse af patientsikkerheden? Friheden under et styrelsesdiktatur er i praksis den samme som den man kendte i det hedengangne Østeuropa.

Stig Gerdes er en frontkæmper, hans fornemmeste opgave er at hjælpe mennesker i nød. På sin vej støder han til tider på de, som har forårsaget nøden, men Stig bevarer sit fokus på den nødlidende. Det burde vække opstand, når en mand, der gør sit yderste for at hjælpe andre, får sin virksomhed likvideret af en bureaukratisk instans med juridiske beføjelser til at udøve diktatorisk censur overfor enkeltpersoner, som bryder loven over alle andre danske love: Janteloven.

Bjarne Aagaard Hansen
Danmarksvej 24, 1-21
5500 Middelfart