Dansk Folkeparti havde et forslag om at forbyde kønsopdelt svømning i kommunens svømmesale, når det sker af religiøse hensyn.

Det blev mødt med stilhed, kan man ikke argumentere og er man bange for at tage stilling må man jo tie og trykke sig – så kommer der nok nogle andre og løser problemet.

Havde det været en hvilken anden forening der havde henvendt sig med ønsket om at diskriminere så havde de fået at vide at de kunne hoppe i havnen.

Vi er nødt til at stå fast på ligestilling i kommunal sammenhæng, hvad voksne mennesker gør ved hinanden privat og for deres egne penge må de selv om.

Når det skal foregå i et kommunal lokale og støttet af skattekroner så går den ikke.

Vi har ligestilling og den kan ikke gradbøjes, vi sender ikke soldater i krig for at udbrede lighed og demokrati for at politikere uden rygrad skal give den væk så let herhjemme.

Kristian Kruse, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti, Chr. Jensens Vej 7, 6064 Jordrup