I Kolding Kommune har vi store planer i vores affaldsplan, som strækker sig helt frem til 2024. Så hvorfor ikke udvide de gode intentioner til også at involvere børnene?

Det er aldrig for tidligt at lære om affaldssortering og sammenhængen mellem et produkts fremstilling, forbrug og bortskaffelse eller genanvendelse. Ved hjælp af kreative metoder kan vores børn vha. entreprenørskab og innovation bliver klogere på alt dette og forhåbentlig ikke kun opnå en sund nysgerrighed omkring genbrug og affald, men også erhverve sig et såkaldt genbrugskørekort.

Jeg er spændt på, hvad skolerne formår at gøre ud af mit forslag om genbrugskørekortet. Jeg er i hvert fald sikker på, at børnene vil komme til at kunne lære os voksne noget om korrekt genanvendelse.

Kristina Jørgensen
Næstformand i børne- og uddannelsesudvalget (DF)
Bakken 15, 6640 Lunderskov