Forside Fredericia Læs hele Karina Hansens sygeforløb

Læs hele Karina Hansens sygeforløb

DEL
(Arkivfoto)

Efter aftale med Karina Hansen og hendes forældre bringes her hendes sygeforløb.

Vedr. Karina Hansen, 071188-xxxx 

Karina Hansen var et kvikt barn, glad for musik og lokale teaterforestillinger, i hvilke hun deltog med stor glæde i flere år. Karina Hansen dansede også hip-hop i flere år og gik meget op i det.

Efteråret år 2004, hvor gik Karina Hansen på efterskole, hvor hun led af mange hals- og bihulebetændelser, som følgesygdomme efter mononukleose. De følgende år havde Karina Hansen et dårligt helbred.

13.02.2007 blev Karina Hansen undersøgt af psykiater Ole Nielsen, Holstebro, som ikke fandt psykisk sygdom, ”men bare uendelig træthed”. Trods dette resultat blev antidepressive midler afprøvet, men hurtigt opgivet, idet Karina Hansenblev dårligere af det.

9.4.2008, psykiater Nils Balle Christensen undersøger Karina Hansen på Skejby Sygehus, og finder heller ingen psykisk sygdom, han skriver i journalen:

”19-årig pige med udseende alderssvarende. Vågen, klar, samlet og relevant. Hun fremtræder på ingen måde som dybere deprimeret. Hun fremkommer ej heller med noget produktivt psykotisk. Hun er lidt stille, men i øvrigt afslappet i samtalesituationen og giver god kontakt, såvel formelt som emotionelt. Hun er ikke præget af nogen svære forstyrrelser i karakterstrukturen. Hun har lette evasive træk som det eneste. Der er ingen angstproblematik og ingen depressive symptomer udover en forståelig tristhed over tilstanden”

2009 modtog Karina Hansen en influenzavaccine efter eget ønske som beskyttelse, fordi hun ofte var syg, men den forværrede hendes tilstand.

Samme år blev Karina Hansen opereret under fuld bedøvelse for galdesten, hvilket endnu en gang forværrede hendes tilstand.

Mononukleose, gentagne halsinfektioner, bedøvelse, operationer og vaccinationer er ofte tilstande, som går forud for Myalgic Encephalomyelitis, ME.

I maj 2010 blev Karina Hansen indlagt af sin praktiserende læge på Holstebro Neurologisk Afdeling, fordi hun gennem længere tid havde ligget meget syg i sin seng døgnet rundt. Karina Hansen var indlagt i tre dage, men ingen diagnose blev stillet. Karina Hansen fik en voldsom forværring af tilstanden efter dette hospitalsophold, som blev foranstaltet, for at få Karina Hansen vurderet psykiatrisk. Efter dette hospitalsophold havde Karina Hansen ikke lyst til at blive indlagt igen.
I 2010 stillede Speciallæge i Intern Medicin og Infektionssygdomme Henrik Isager diagnosen ME (Myalgic Encephalomyelitis),

2011 blev samme diagnose stillet af den norske læge, Mette Johnsgaard,

og igen i 2012 af praktiserende læge Katrine Flindt. Samme år var Karina Hansens tilstand meget dårlig, og af denne årsag forsøgte psykiatere at tvangsindlægge Karina Hansen, men dette blev afværget, fordi hendes praktiserende læge ikke vurderede, at der var grundlag for at tvangsindlægge Karina Hansen.

12.2.13. Sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Astrid Krag, psykiater Per Fink og psykiater Nils Balle Christensen bliver enige om at tvangsindlægge Karina Hansen, som blev hentet i hjemmet af 8 betjente. Karina var da 24 år.

Karina Hansens telefon løb ud for strøm på Hammel Neurocenter. Efter mange opkald til hjemmet, hvor Karina Hansen bad om at komme hjem, hørte familien ikke fra Karina Hansen igen før efteråret 2016.

Vi har ingen journaler fra Hammel Neurocenter, men vi ved, at moderen, fuldstændig uberettiget og uden undersøgelse fik tildelt diagnosen Münchausen by Proxy af Nils Balle Christensen, og vi ved, at det er den klassiske måde at behandle forældre til børn som lider af ME. Det findes der rapporter om på nettet, især fra psykiaterne Simon Wessely og Peter White fra England, som samarbejder med psykiaterne Per Fink og Nils Balle Christensen

Og vi ved at Karina Hansen blev frataget sin ME-diagnose under tvangsindlæggelsen og fik tildelt diagnosen PAWS (Pervasive Arousal Withdrawal Syndrome, kronisk tilbagetrækningssyndrom) ligeledes af psykiaterne Per Fink og Nils Balle Christensen. (PAWS er en psykiatrisk lidelse, som kun bruges til krigstraumatiserede børn, ifølge en 76 sider lang rapport om PAWS udgivet af Den Svenske Sundhedsstyrelse, som ligger frit tilgængelig på nettet, se link)

Forældrene fik forbud mod at besøge deres datter, idet psykiaterne mente, at besøg af forældrene kunne skade de psykiatriske behandlinger, som Karina Hansen blev presset til at modtage. Psykiaterne mente ikke, at Karina Hansen burde støttes i, at hendes sygdom var fysisk.

01.09.2014 blev Karina Hansen flyttet til Bostedet Tagdækkervej 10, Hammel, et bosted for hjerneskadede, hvor hun ikke mere var tvangsindlagt (det fik familien dog ikke at vide, før længe efter), men Karina Hansen var fortsat isoleret fra sin familie. Hun havde dog meget sporadisk kontakt.

Den 20. juni 2016 tvangsindlægges Karina Hansen igen, denne gang på Risskov angiveligt på grund af akut psykotisk tilstand. Karina Hansen havde en ubehandlet urinvejsinfektion. Hun havde det så dårligt, at man bæltefikserede og tvangsmedicinerede hende med beroligende medicin. Karina Hansen sættes på antipsykotisk medicin og bedres gradvist og relativt hurtigt, og Karina Hansen udskrives hurtigt efter.

Det forventes, at Karina Hansen kan udtrappes gradvist af medicinen.

Først I efteråret 2016 lykkedes det for Karina Hansen at få kontakt til sine forældre, med hjælp af en behjertet fysioterapeut. Karina Hansen var ikke i tvivl, hun ville gerne hjem igen, og det kom hun heldigvis 5 uger senere, 3 år og 8 måneder efter tvangsindlæggelsen.

Efter hjemkomsten:

Ved hjemkomsten havde Karina Hansen stive muskler (sandsynligvis pga. overdosering). Karina Hansen taler ikke meget, men kan kommunikere tydeligt med nik, hovedrysten og skuldertræk og via sms skrift på papir med en fin præcis håndskrift.

Karina Hansen oplyste ved læge Stig Gerdes besøg hos familien, at hun havde smerter i hoved og fødder, at hun sov uroligt og af og til havde mareridt. Karina Hansen var og er stadig svimmel og bruger derfor stadig rollator. Rollatoren hjælper hende også med at aflaste sine smertende fødder og ben.

Karina Hansen har nedsat korttids- og langtidshukommelse.

Karina Hansen var ved hjemkomsten bange for den mindste lyd, der kom udefra, især hvis en bil holdt udenfor huset, og der blev ringet på døren.

Læge Stig Gerdes mener ikke, der var noget psykotisk eller paranoidt over Karina Hansen. Stig Gerdes fandt, at Karina Hansen var i stand til at svare adækvat på stillede spørgsmål.

Efter en lille nedtrapning i medicinen er Karina Hansens nuværende tilstand betydeligt forbedret. Hun har mere initiativ og kan gå ture med rollator, oftest sammen med en af forældrene, hvilket sker 2-3 gange om dagen. 2 gange om dagen er Karina Hansen også ude med en forælder i kørestol.

Karina Hansen er mere afslappet i kroppen nu, og der er kommet mere liv i hendes ansigt og glimt i øjet, hun har humor, smiler til folk, der kommer på besøg og hilser på hende. Karina Hansen ler endvidere jævnligt højt, når hun ser morsomme film, eller når hjemmets katte laver spillopper. Karina Hansen er mere afslappet i hele sin fremtræden, der er ikke mere stivhed i kroppen, og der er ikke mere nervøse bevægelser.

Karina Hansen deltager i hverdagen i hjemmet og vil nu gerne have besøg af tidligere venner og veninder.
Karina Hansen vil ikke tale om tiden på Hammel Neurocenter og Bostedet Tagdækkervej.
Karina Hansen ønsker ikke at samarbejde med værgen.
Læge Stig Gerdes’ vurdering er, at Karina Hansen nu er så godt fungerende, at der ikke er behov for en værge, idet hun selv kan tage vare på de almindelige dagligdags fornødenheder med hjælp fra familien og partsrepræsentant.

Karina Hansen mangler en praktiserende læge i sit nærområde. Ingen læge vil tage Karina Hansen, fordi hendes sag er blevet en offentligt betændt sag, og fordi læge Stig Gerdes er blevet frataget sin autorisation, fordi han satte Karina Hansens medicin en smule ned uden at inddrage psykiater Nils Balle Christensen, som havde ordineret medicinen, og værgen, en pensioneret politimand, Kaj Stenforf. (Nils Balle Christensen og værgen ville sandsynligvis ikke have samarbejdet med Stig Gerdes, idet Stig Gerdes har udtalt sig negativt om funktionelle lidelser.)

76 sider om børn med PAWS: ”Barn med uppgivenhetssyndrom.  En vägledning för personal inom socialtjänst och hälso- och sjukvård

https://www.socialstyrelsen.se/Lists/Artikelkatalog/Attachments/19031/2013-4-5.pdf

Skribenter på Fredericia Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Fredericia Avisens holdning.