29. oktober valgte forligskredsen bag folkeskolereformen at indgå en aftale om en justering til reformen. Det sker efter samarbejdet ”sammen om skolen”, og formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, tror på, at det tætte samarbejde har medvirket til de gode elementer i den nye aftale.

Folkeskoleforligskredsen (S, V, DF, SF, RV, KF og LA) er blevet enige om en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen er indgået efter en tæt dialog med folkeskolens parter i Sammen om Skolen.

De nuværende nationale test erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Testene bliver gjort pædagogisk anvendelige og gennemskuelige for elever og forældre, noget de tidligere nationale tests har været under stærkt kritik for ikke at være. Hverken lærere, elever eller forældre har fået meget gavn af de nationale tests.

En anden del af kritikken, den adaptive del hvor eleverne hele tiden bliver mødt med sværere og sværere spørgsmål, er blevet hørt. Derfor er den adaptive del erstattet med et lineært princip. Samtidig lægges testene i begyndelsen af skoleåret. Endvidere skal der i fremtiden kun testes i læsning og matematiske færdigheder og ikke i fire fag, som det var tilfældet tidligere.

Udover ændringerne i de nationale test har forligskredsen valgt at afskaffe elevplaner og kvalitetsrapporter, ligesom det udskældte begreb ”ikke-uddannelsesparat” bliver afskaffet. Der skal også tiltag til for både de svageste og de stærkeste elever. Derfor indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed samt tidlig og systematisk opsporing af højt begavede elever.

Der er mange gode elementer

Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, glæder sig over den nye aftale. Han beskriver aftalen som et tiltrængt opgør med flere dele af folkeskolereformen, der har vist sig på ingen måde at virke.

– Hvis vi starter med de nationale tests, så tænker jeg, at vi i en eller anden misforståethed troet, at vi ved hjælp af IT kunne måle elevernes udbytte af undervisningen i de forskellige fag, siger Per Breckling og fortsætter:

– Da man har lavet de her tests adaptive, så ender vi med at alle eleverne føler at de får et nederlag. Det har på ingen måde været givende for eleverne og lærerne. De svar man har kunnet sende ud fra ministeriet, de har været meget svært forståelige for almindelige forældre. At de er væk, det er jeg meget glad for.

Der har længe været en kritik fra både lærere, forældre og elever omkring de nationale tests. Det er en kamp Per Breckling har kæmpet på vegne af sine medlemmer.

– Vi har længe sagt, på baggrund af vores medlemmers tilbagemeldinger, at det her hverken har sammenhæng eller værdi for hverken lærere eller elever. Vi har derfor råbt vagt i gevær, for det virker ikke. Så vi er tilfredse med, at politikerne har lyttet og at hele forligskredsen har ændret det, siger Per Breckling.

De nye tests, hvad tænker du om dem?

– Jeg synes, at det at vi evaluerer to grundfærdigheder, matematik og dansk, det kan være fornuftigt nok. Det der bekymrer mig er, at det stadig kan bruges til sammenligning og så videre. Det har jeg svært ved at se hvad værdien er af det. Men jeg er tilfreds med, at alle eleverne ikke skal opleve nederlag, og at testene kan arbejdes med i hele skoleåret, siger Per Breckling.

Det udskældte begreb ”ikke-uddannelsesparat” er afskaffet – og det vækker glæde hos lærerformanden.

– Lærernes tilbagemelding om begrebet uddannelsesparat, hvor man meget tidligt i 8. klasse skulle vurdere om en elev var hvor de skulle være, det gav en stor andel af elever der blev vurderet ikke-uddannelsesparat. Lærerne har pakket det ind og forsøgt at nedtone det, for de ved godt hvad det gør ved et godt menneske. Hvordan skal man så motivere dem til at tage en ungdomsuddannelse? Det har været en sej kamp og op ad bakke. At man nu fjerner det her stempel, det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger Per Breckling og fortsætter:

– Det gør selvfølgelig en forskel for lærerne. Det giver en god relation til eleven og muligheden for at have de gode samtaler om fremtiden med eleverne. Jeg tror på, at det her giver positive resultater.

Det nye fokus på både de stærkeste og de svageste elever i folkeskolen bliver også hilst velkommen af Per Breckling.

– Jeg synes ikke, at folkeskolen er for dårlige til at fange de højtbegavede elever. Jeg synes at vi har et blik for alle elever, både de svageste og de dygtige. Jeg ved ikke om løsningen på alt, tests, kan gøre en forskel. Det vigtigste for mig er, at det her skal bindes op med ressourcer så man rent faktisk kan gøre noget. At man eksempelvis kan tage én gruppe ud der har brug for hjælp og en anden gruppe der har brug for mere udfordring. Men det har vi ikke i Fredericia med de vilkår der er her, sige Per Breckling.

– Jeg tænker, at vi ud fra den måde vi ser vores verden og børns verden blive mere og mere billedebaseret og mindre tekstbaseret, så tror jeg, at vi oplever en tid hvor flere og flere får udfordringer med ordblindhed. Det skal vi tage alvorligt og løse. Så jeg synes det er godt at tage fat her. Der vil jeg hellere sætte for meget ind end for lidt, fortsætter han.

Per Breckling vil gerne sende en tak i retningen af Børne- og Undervisningsministeriet, hvor samarbejdet ”sammen om skolen” er forankret. Han mener, at det er med til at give reformjusteringer der også giver mening i virkeligheden.

– Det her forlig bygger på samarbejdet “sammen om skolen”, hvor parterne og ministeriet er med til at forberede de politiske forhandlinger og er med til at implementere. Det er værd at lette på hatten for, at vi er med hele vejen. Der er noget der har ændret sig – og det er dejligt, siger Per Breckling.

Skriv en kommentar