I 2013 blev en omdiskuteret folkeskolereform sat i verden med virkning fra starten af 2014. Nu er vi nået til 2020 – og flere dele af reformen er ikke implementeret endnu, det viser en analyse lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. I Fredericia Lærerkreds er man ikke i tvivl: Lærerne skal have bedre forhold før reformen kan slå til.

Mandag kunne man her på Fredericia AVISEN læse, at folkeskolereformen slår langsomt igennem.  Det undrer ikke formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling.

“Jeg tænker, at når man laver en ny stor folkeskolereform, og man så til at starte med ikke finansierer det man sætter i værk, så er det dømt til at gå galt. Så tager man medarbejderne der skal udføre reformen, lærerne, og ændrer markant på deres arbejdsforhold. Så er det ikke så mærkeligt, at det ikke lykkedes. For jeg synes ikke at reformen er lykkedes”, fortæller Per Breckling til Fredericia AVISEN.

“Det der ikke virker kan siges enkelt: Kvantitet, altså flere timer, giver ikke automatisk højere kvalitet. Havde man givet lærerne mulighed for at forberede en varieret og spændende undervisning, så var der mulighed for at ting lykkedes. Når man fratager lærerne muligheden for det – og samtidig forlænger skoledagen, så er der en risiko for at det ikke lykkes”, fortsætter Breckling.

“Der er ikke noget medejerskab fra lærerne. Havde man sørget for at hovedpersonerne i at eleverne lykkes, lærerne, havde de været med, havde der været en langt større chance for at tingene var lykkedes”, slår han fast.

Er det ikke bare lærerne der er blevet fornærmede, kunne man spørge lidt frækt?

“Nej, det tænker jeg ikke. Jeg tænker at lærerne har fået ringere forhold, men de har kæmpet for at give eleverne den bedst mulige undervisning. Under de givne vilkår tror jeg ikke det kan lykkes bedre. Jeg tænker ganske enkelt ikke, at lærere der har med børn at gøre og omtaler skolen som ‘min skole’, ikke forsøger at give det bedste de kan”, svarer Breckling.

Et af punkterne i analysen handler om elevernes trivsel. Her står det klart at elevernes trivsel som helhed  er dalet en smule i perioden 2014-18. I udskolingen er andelen af elever med høj trivsel 58 procent i 2018, hvilket er 3 procentpoint lavere end i 2014. Blandt eleverne på mellemtrinnet giver 63 procent udtryk for et højt niveau af trivsel, hvilket er 2 procentpoint lavere end i 2014.

For at opnå bedre resultater her er man i gang med en justering, forklarer lærerformanden.

“Det er noget af det man er i gang med at justere på, for en lang skoledag giver en lavere trivsel, omend det ikke er så markant lavere. Men pilen peger ned af, og det begrunder jeg i den længere skoledag”, siger Per Breckling.

En justering af reformen giver også mulighed for at omlægge noget af den understøttende undervisning til to-voksentimer, hvilket glæder Breckling.

“Understøttende undervisning var et politisk begreb der blev opfundet til lejligheden – og først bagefter kom indholdet. Der er ingen tvivl om, at den justering med to-voksentimer, helst to-lærertimer, giver den kvalitet jeg tænker der mangler”, fortæller han.

Et andet punkt i reformen omhandler mere bevægelse i skoledagen, men det bygger på en gammel illusion om hvordan en skoledag ser ud nu om dage.

“Jeg tænker at det med bevægelse i undervisningen allerede var i skolen. Det er elementer man altid har brugt. Det stereotype billede af et klasseværelse hvor alle sidder stille i en hel lektion er historisk. Der er kommet en øget bevidsthed omkring det, men det har ikke givet store forandringer. Bevægelse har to sider af samme sag: Det kan være godt for eleverne at få rørt sig, men man kan også overgøre det, så det skaber uro. Så det gælder om at finde balancen”, forklarer Breckling.

Det er endnu ikke lykkedes at give specielt de mere udfordrede elevgrupper et fagligt løft i perioden efter reformen 2015-2018 sammenlignet med øvrige elever, viser analysen. Det er et afgørende punkt at forbedre, slår Breckling fast.

“Det er rigtig trist, at vi ikke er lykkedes. Den tese man havde med at de svageste elever havde gavn af at være mere i skole, det holder ikke. Jeg tror tværtimod at de har brug for højere kvalitet, både i skolen og i fritidslivet. Nu har vi vist slået fast, at det virker ikke at de bare går længere”, siger han.

“Det giver den konsekvens at man forbinder skolen med noget mere negativt end før, fordi det fylder mere. Når vi ser de store elever, så bliver det sværere at opretholde en fritidsinteresse. Når skolen fylder mere, så er der ikke meget plads til succes på andre arenaer”, lyder det fortsat.

Hvad skal til for at få fuldt udbytte af Folkeskolereformen?

“Vil man have det fulde udbytte er der nu mulighed for en central arbejdstidsaftale for lærerne. For så kan lærerne komme med. Det kræver også at man har et byråd der vil investere i folkeskolen og bliver ved med at investere så man prioriterer kvalitet frem for kvantitet. Så tænker jeg, at ligesom det modsatte var årsag til at det ikke lykkedes, også er de ting der skal til for at det kan lykkes”, svarer Breckling, inden han slutter:

“Når vi har en opgave der består i at et menneske skal stå foran 28 børn og lære dem noget. Det kræver tid, mod og engagement. De mennesker skal have gode forhold og gode rammer til at udføre deres arbejde. Der er ikke noget quick-fix. Det koster. Men det tænker jeg også at vores børn er værd”.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her