Flere elever fra byens folkeskoler og uddannelsesinstitutioner er sendt hjem og det samme gør sig gældende for personale. Derudover er alle kommunens fritidsaktiviteter til børn fra 4. klasse og opefter lukket pga. den aktulle situation med corona.

Fredericia AVISEN har tidligere i dag skrevet om, at flere elever fra IBC Fredericia-Middelfart er blevet sendt hjem. Nu er det kommet frem, at elever fra Fredericia Gymnasium er blevet sendt hjem.

Kontorchef i Børne- og Ungeforvaltningen, John Nyborg, oplyser til Fredericia AVISEN, at elever og lærere fra byens folkeskoler også er sendt hjem.

“Tallet ændrer sig hele tiden. Aktuelt har vi sendt fire elever hjem og derudover er der sendt tre ansatte hjem, heraf to lærere,” siger John Nyborg.

Fritidstilbudene fra 4. klasse og opefter i Fredericia Kommune er lukket marts måned ud.

Leave a Reply