Rosaenne-butikken i Fredericia har den 1. februar fået ny lokation i Danmarksgade 15B, og Fredericia AVISEN vælger at tage forbi butikken for at høre mere om moden blandt kvinder.

Det er onsdag og klokken er 10:00, butikkerne er begyndt at åbne i Fredericias gader. Fredericia AVISEN tager et smut forbi Rosaenne, og snakker med den søde indehaver, Marianne Koed Enemark. 

Jeg kommer gående i Gothersgade, og ser alle de flotte juletræer, som lyser op i gågaden. For enden af Gothersgade, langs Danmarksgade, ser jeg den hyggelige Rosaenne-butik. 

”Jeg har haft butikken i ti år nu, vi har ligget i midtpunktet før og er så flyttet den 1. februar her op på Danmarksgade, jeg har også Rosaenne-butikken i Vejen”, fortæller indehaveren Marianne Koed Enemark. 

Marianne snakker også om, at de i butikken har et nyt modemærke, som skulle gerne tiltrække de unge plussize piger til butikken. 

”Vi har nu i butikken fået modemærket Only Carmakoma som er tøj, tænkt til de unge plussize piger”, fortæller Marianne Koed Enemark. 

Jeg kigger lidt rundt i butikken, og ser masse af friske farver og mønstre. Jeg går rundt og får taget billeder af det lækre tøj, som hænger fint på stativerne. 

Butik Roasanne
Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

”Leopard-print er rigtig på mode meget nu. Bukser og bluser er også et hit, hvor man kan sammensætte et rigtig flot sæt, hvor der er farver og mønstre på,” fortæller Marianne Koed Enemark og viser mig hen til en af deres udstillingsdukker, hvor sættet på dukken er sammensat med fine farver og mønstre.

Butik Rosaenne
Sættet. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

Imellemtiden får jeg også vist et sammensat sæt med leopardprint af den søde medarbejder, Charlotte Lotzkat.

butik rosaenne
Leopard print – bluse. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

Inde i butikken er der kunder. Imens jeg er igang med tage billeder, fortæller en af kunderne til mig, at hun er meget glad for denne butik. Hun handler i den, fordi personalet er så søde og hjælpsomme. Hvor Marianne så tilføjer: 

” Vi prøver virkelig at hjælpe, så godt vi kan. Vi er ærlige, vi sælger ikke bare for at sælge, vi skal være ærlige og sige vores mening, hvis kunden er usikker i noget. Jeg bruger meget af min tid på butikken, det er mit liv. Jeg vil gøre alt for, at det kan løbe rundt og alle har det godt selvfølgelig”, fortæller Marianne og slutter med et kæmpe smil. 

Inden jeg forlader butikken, ønsker Marianne ,at hendes søde medarbejder Charlotte også skal være med på det sidste billede. Jeg får skudt billedet, får det godkendt af de to søde damer, og bevæger mig ud mod Fredericias gågade.

https://goo.gl/MSbg7k