Forside Fredericia Lægaard: Tal pænt og husk alle digitale spor kan opfanges

Lægaard: Tal pænt og husk alle digitale spor kan opfanges

DEL
Danmark
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jeg er kulturjournalist på Fredericia AVISEN og har på egen hånd mærket bagsiden af at være en offentlige person. Både som journalist på Fredericia AVISEN og i mit tidligere virke har jeg modtaget trusler på livet.

Efter at have fulgt det danske landshold op til og under den her slutrunde har jeg set meget had på de sociale medier. Første gang jeg selv følte, det var for meget, var da William Kvist blev udtaget til det danske landshold som skulle repræsentere hele Danmark ved VM-slutrunden i Rusland. Mit facebookfeed var fyldt med opdateringer og svar på opdateringer, som næsten alle svinede William Kvist. Landstræner Åke Haraide havde udtaget den tidligere stabile midtbanespiller og det skulle åbenbart gå ud over den udvalgte. Kæden hoppede af, da da jeg så, hvordan mange opdateringer, efter hans skade i åbningskampen, igen svinede ham. William havde en punkteret lunge og brækkede ribben, men stormen mod ham fortsatte, dybt urimeligt at kæmpe for sit land også igen blive svinet.

Der var flere hånlige kommentarer, om at det var det bedste, der var sket for det danske landshold. For det så ikke skulle være løgn, så startede det igen, da han så på heroisk vis havde kæmpet sig tilbage fra sine smerter og var klar til at tage til Rusland igen.

Men den behandling William fik skulle vise sig at tage nye højder efter Danmarks exit mod Kroatien. Nicolai Jørgensen brændte det afgørende straffespark, der sendte Danmark ud af slutrunden. Så startede et større had, der var ingen tvivl om, at spillerne var kede af nederlaget og havde givet os danskere en stor oplevelse. Men flere mennesker på de sociale medier sendte direkte trusler af sted mod Nicolai, hans familie og hans hjem. Flere ønskede ham død på grund af en brændt straffespark. Heldigvis har DBU reageret og politianmeldt truslerne, den yngste har vist sig at være 12 år.

Hvorfor har folk brug for at true andre på livet for deres erhverv eller tro det er virkeligt lavt, og de digitale spor man sender bliver som regel fundet og de ansvarlige fundet. Det kan for nogen lyde uskyldigt, men for den der bliver truet ved man ikke, hvad man skal stille op. Jeg har i flere omgange prøvet det samme og ser det som en god ting at DBU reagerer. Man ved aldrig om en person kan gøre alvor af sine trusler, og da flere angreb kommer fra profiler som er falske er uvisheden om truslen større. Det er et vigtigt signal at sige fra.

Jeg håber, at folk vil dæmpe tonen og tænke over, at der er personer bag skærmen. Man skal reagere, hvis ens venner går over stregen i deres had, og prøve med dialog og få dem til at se det er forkert og strafbart.

Tal pænt og husk alle digitale spor kan opfanges.

Annonce
DEL