Forside esport Lægaard: Det var på tide, at det officielle Danmark meldte sig ind...

Lægaard: Det var på tide, at det officielle Danmark meldte sig ind i esport

DEL
Thomas Lægaard, Kulturredaktør. Foto: Fredericia AVISEN.
Thomas Lægaard, Kulturredaktør. Foto: Fredericia AVISEN.

Kulturministeriet lancerede mandag formiddag fire idrætstiltag, der bliver støttet af satspuljemidler. Det glæder Fredericia AVISENs Kulturredaktør og esport-ekspert, Thomas Lægaard, glæder sig over det nye tiltag.

Regeringen afsætter i et nyt initiatiV 35 millioner kroner fra satspuljen, der skal gå til fire målrettede idrætsindsatser. En af de indsatser der bliverlagt vægt på er en helt nystrategi indenfor esport.

“Danmark skal have en national strategi for esport, hvor relevante aktører bliver inddraget i strategiarbejdet, der skal laves i samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Kulturministeriet,” skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

”En smule sent, men bedre sent end aldrig”

“Det nye tiltag betyder, at nogen af de personer der måske er foreningsstærke får en mulighed for at trække penge ud af regeringen. Penge de kan formidle ud i lokale esports tiltag. Om det er den rigtige løsning kan man nok først svare på, når man har set hvad det udmunder sig i,” siger Thomas Lægaard og fortsætter:

”Samtidig vil det betyde, at man skal være på vagt overfor plattenslagere, der vil lave en forretning ud af esport. Når det så er sagt, så ser jeg positivt på tiltaget, men jeg synes da, at det er en smule sjovt, at man kalder den en idræt. Jeg ser det mere som en sportsgren og et sammenhold end en fysisk idræt”.

“Jeg synes det er en smule sent, at man får øjnene op for det. Men jeg tænker at Astralis i særdeleshed har fortjent stor ros. De bærer en stor del af æren for at esport er kommet på Danmarkskortet,” lyder det fra Lægaard.

“Jeg håber at de midler der bliver frigivet til formålet bliver brugt fornuftigt, og ikke bare skudt efter Gud og hver mand der vil kaste sig ind i denne fremadstormende sportsgren, det er rigtig vigtigt” fortsætter han.

“Det officielle Danmark har måske ikke forstået det”

“Det ser ud som om, at det officielle Danmark på flere planer er blevet klar til esport. Både med henblik på det lokale NPF og så den nyoprettede E-Superliga, der allerede er skudt godt i gang på kanal 9,” siger esport-ekspert på Fredericia AVISEN, Thomas Lægaard og slutter:

“Snart står OdinCon, der er Nordeuropas største esport og gamingevent, dørene op i Odense, men her hæfter jeg mig også ved, at man i markedsføringen ikke kender forskel på hvem der er youtubere og hvem der ikke er. Så det officielle Danmark er måske klar, men har stadigvæk ikke sat sig ordentligt ind i, hvad det er de unge foretager sig, som er ved at overtage de velkendte sportsgrene”

Annonce