Der er mange traditioner i julen. Én af de ærgerlige er, at julen uden sammenligning er den tid på året, hvor der sker flest indbrud. Den 8. december holder Låseteknik A/S i Middelfart længe åbent for kunder, der vil sikre sig mod indbrud.

Det er en grænseoverskridende oplevelse, at komme hjem efter en hyggelige julefrokost til et hus, hvor indbrudstyve har været i de private gemmer og er stukket af med fladskærm, møbler og smykker.

Middelfart hårdt ramt af indbrud
Ifølge tal fra Danmarks Statistik havde 134 middelfartere indbrud i deres hjem i sidste kvartal af 2014. Det var 73 flere indbrud sammenlignet med resten af 2014, der lå på 61 indbrud i gennemsnit pr. kvartal. Det gode er, at med nogle ret enkle tiltag og vedligeholdte låse, kan man selv gøre meget for at stoppe tyven og slippe for ærgrelserne.

Få gode råd om indbrudssikring
Den 8. december holder Låseteknik i Middelfart åben til kl. 20 for at invitere kunderne ind til en snak om, hvordan man kan sikre sig mod indbrud med god låsesikring. Kunder, der kigger forbi til arrangementet og som efterfølgende afgiver en ordre senest 11. december, får 20% på den samlede regning.

 

Ny låsesmed i Låseteknik A/S
Udover at få gode råd om indbrudssikring får kunderne mulighed for at hilse på Jósef Jósefsson, der er den nye låsesmed bag disken hos Låseteknik A/S i Middelfart. Jósef er 60 år og fra Island. Han har mange års erfaring med låsearbejde og stor viden om, hvordan man sikrer sit hjem med låse.

”Jósef er en erfaren og fagligt dygtig låsesmed, der både vil lave låsearbejde ude hos vores kunder og betjene dem alle hverdage i butikken i Elmegade 42”, siger Bo Nordencrone, indehaver af Låseteknik A/S.

Arrangementet afholdes
Tid: tirsdag d. 8. december kl. 16-20
Sted: Låseteknik A/S, Elmegade 42, 5500 Middelfart

 

Er man forhindret I at deltage i selve arrangementet, kan man altid bestille et gratis sikringstjek af sin bolig på Låseteknik A/S´s hjemmeside: www.stop-tyven.nu eller på 70 20 32 33.