Fredericia AVISEN sætter i en serie fokus på menneskerne bag plakaterne i lygtepælene. Denne gang er turen kommet til Karina Lorentzen Dehnhardt, der er spidskandidat for SF i Trekantområdet.

Midt i julegave-bytte-ræset fandt vi tid til at mødes over en kop kaffe – eller for Karinas vedkommende en kop the. Vi starter snakken tilbage til hendes unge dage i Kolding.

“Jeg har nok altid været et besynderligt barn”

“Jeg har nok altid været et besynderligt barn, jeg har altid været samfundsorienteret. Allerede da jeg var 12 var jeg med til at organisere avisbudene under SID i Kolding”, fortæller Karina og fortsætter:

“Jeg kommer ikke af en særlig politisk familie, men jeg har altid været optaget af samfundet. Min farmor passede mig meget som lille, da jeg ikke gik i børnehave. Hun var rigtig god til at fortælle historier, og særligt én glemmer jeg aldrig. Min farfar blev syg, så hele deres indtægtskilde var forsvundet. Hun måtte derfor søge hjælp hos Sognerådet, der var mandsdomineret og så meget ned på hende og sagde noget der mest kan forstås som ‘hvordan kan du finde på at sætte dig i denne position?’. Det var en anden tid – men en tid vi ikke skal tilbage til”.

“Jeg tror det er de historier der har været med til at skabe en retfærdighedsfølelse og en social indignation i mig. Jeg blive meget berørt når folk bliver behandlet dårligt”, siger Karina.

Det røde lærerværelse bragte Karina ind i politik

“Jeg har ikke rigtig været politisk interesseret som ung. Jeg gik på lærerseminariet, og det handlede nok mest om lysten til forandre verden og gøre verden til et bedre sted”, forklarer Karina.

“Jeg tror ikke, at særlig mange unge ved hvad de vil – og det gjorde jeg heller ikke. Den eneste grund til at jeg fik en ungdomsuddannelse var da nogen i folkeskolen sagde til mig jeg var egnet. Jeg valgte endda handelsskolen ene og alene af den årsag, at min veninde skulle på gymnasiet”, siger Karina med et grin.

“Nogen burde have fortalt mig, at det ikke var det rigtige for mig, men det skete ikke. Efterfølgende læste jeg på Handelshøjskolen, men de få timer og ingen fast klasse passede mig ikke, så efter et år droppede jeg det”, siger hun og fortsætter:

“Efterfølgende søgte jeg set studie som akademiøkonom med speciale i handel i Østeuropa. Men da jeg kom hjem var der ingen jobs – virksomhederne ansætter meget konservativt. Så jeg fik et job som serviceleder i Føtex, men arbejdsgangen der var bare ikke mig”

“Så måtte jeg læse til lærer. Faktisk blev jeg helt tilbage i folkeskolen fortalt, at ville ende med at arbejde med børn, men dengang troede jeg ikke på det”, siger Karina.

“Jeg blev ansat på et temmelig rødt lærerværelse, hvor en kollega fik mig med til møde i SF. Det var meget sort snak for mig, så jeg undrede mig længe over, at jeg hang ved – men det gjorde jeg”, fortsætter hun med et grin.

Villy-effekten

“Jeg stillede op til Kommunalvalg som det første, og blev ikke valgt selvom jeg havde et pænt valg. Ingen havde rigtig klædt mig på, så jeg var selv lidt overrasket over hvor godt det faktisk gik”, siger Karina og fortsætter:

“Skæbnen ville at Villy (Søvndahl, red.) blev formand året efter. Han stillede op i Kolding, der består af to kredse – og en skulle jo tage den anden. Det blev mig, for så kunne jeg tage debatterne når han ikke kunne. Vi endte jo med at få et fantastisk valg, og der kom jeg så ind”.

“Jeg havde slet ikke set den komme. Jeg blev meget mystificeret af pressen der blev ved med at ringe, de havde jo godt set hvilken vej vinden blæste. Jeg var meget grøn og uprøvet – og jeg har da også mange gange tænkt at jeg var fejlcastet til det”, lyder det videre.

Jeg var meget uskolet, men nogen må have set et talent i mig.Karina Lorentzen Dehnhardt, Folketingskandidat for SF

Folketinget kræver tid – og kompromiser

“Jeg endte med at være gruppeformand under Annette Vilhelmsen. Jeg var en af de 6 der var meget kritiske over for salget af DONG. Jeg tror ikke jeg havde det store behov for at tale om det bagefter. Det var voldsomt, det presseopbud der var bagefter” fortæller Karina.

“I mine mørkeste perioder har jeg tænkt det nok var sjovere i Enhedslisten, men når jeg mærker efter vil jeg altid være SF’er.Det kan godt være jeg kan høste anerkendelse for mine holdninger, men det flytter ikke noget. Det er ikke mig. Jeg tror jeg er i SF fordi vi søger indflydelse, så kan man diskutere om alting er værd at gå med i. Samfundet bliver ændret bid for bid” fortsætter hun.

Det var en stor omvæltning at komme i Folketinget, jeg havde ikke gjort mig nogen forestillinger om det. Arbejdsbyrden er enorm. Jeg har også været på kanten af usund stress, men det er samtidig det spændende. Man lærer hele tiden nyt, men man må væbne sig med tålmodighed. Nogle sager skal presses frem mange gange. Det gælder om vedholdende pres. Det er med at have politisk tålmodighed”, forklarer Karina.

“Jeg er også en arbejdsom og flittig type. Jeg bruger mere tid på mit arbejde og er mere ihærdig. Det tro jeg er min store force og samtidig ulempe, fordi jeg kører mig selv helt ud fordi jeg vil det hele. Det er nok farligt når man brænder så meget for en sag”, fortæller hun videre.

Chokket – og viljen til at prøve igen

Var du forberedt på ikke at blive genvalgt?

“Jeg havde ikke set den komme. Vi gik ind med 7,2 og endte på 4,2 tror jeg det var. De sydjyske mandater har altid været sikre, men det var de ikke denne gang. Jeg havde ikke forberedt mig på det. og er der noget jeg hader, så det ikke at have en plan”, fortæller Karina og fortsætter:

“Min datter blev født kun 9 dage efter valget blev udskrevet, så det var virkelig en hård valgkamp. Man kan ikke bare stå af, der er mennesker der lægger et kæmpe stykke arbejde for en”.

Hvorfor vil du tilbage til Folketinget?

“Det spørger jeg også mig selv om nogen gange. Nu har jeg prøvet at være i kommunalpolitik. Mange af de ting vi bokser med kan kun løses på Christiansborg. Eksempelvis fattigdom, der kan kommunerne kun give lappeløsninger, men grundlæggende kan jeg ikke bestemme beskæftigelsesindsatser eller ydelser” siger Karina og fortsætter:

“Det er mere det at forandre. Jeg er virkelig socialt indigneret på en eller anden måde. Men der er også ting jeg ikke savner. Jeg nyder kommunalpolitik, fordi det er lettere at blive enige på tværs af partier. Det bliver rigtig meget ideologi på Christiansborg. Så får man talt sig længere væk i stedet for at finde løsninger, det er ærgerligt og man kan blive træt af det”.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia
Annonce