Klokken 9.52 gik meldingen om, at en kvinde er fastklemt under et tag på Egeskovvej 161. Adressen huser Randal Beton ApS.

10:11: AVISENs reporter melder om, at der er en afspærring på stedet og man derfor ikke kan se noget. Der er sat politibånd op ca. 100 meter fra stedet. Der er blandt andet en indsatsleder til stede.

10.28: En indsatsleder, brandbil, lægeambulance, ambulance er på stedet.

10.30: En politiindsatslederbil er netop ankommet.

Meldingen er stadig, at en kvinde skulle være fastklemt.

10.34: Vores reporter ser en grå bil, hvor et jernstykke skulle være røget ned i. Kvinden er fri, og lægen har behandlet på hende. Hun er i ambulancen nu og politiet kører forrest med fuld udrykning.

10.35: En politimotorcykel er også kommet nu for at eskortere.

11:05: Vagthavende hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, oplyser at TrekantBrand og politi blev sendt til stedet, da der gik melding om en fastklemt under et tag. Der arbejdes stadig på stedet, og vagtchefen kan ikke uddybe hvad der er sket.

På stedet oplyser direktør i Randal Beton, Jan Riisager, at der er tale om en ulykke, hvor et træskur skulle flyttes, men ved et uheld røg ned over en person. Riisager slår fast, at der ikke er tale om en arbejdsulykke, men at hans medarbejdere kom ud for at hjælpe.

13:10: Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, oplyser til TV2 Nyhederne, at der er tale om en 78-årig kvinde, der blev fastklemt under et tag, da nedrivningen af en bygning gik galt.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer