Solen skinnede ned over det flotte område, som huser Fredericia Golf Club. Fredericia AVISEN mødte den travle arrangør, og den tidligere topmålmand Peter Kjær.

Morten Weng er en travl mand i dag, han suser rundt i Golfvogn, da jeg er på vej til at finde ham. Jeg går mod driving range, men møder ham på halvvejen. “Det er Kvik Lillebælt Open, vi har gang i, det er et sponsorarrangement, vi har hos torsdagsherrene i Fredericia Golf Club”, siger Morten. Et hold af herrer spiller golf, hver torsdag i Fredericia, de plejer deres netværk og skaber kontakter, mens de får spillet noget golf og hygger sig.

Fredericia Golf Club
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Selv om det handler om netværk og hygge, er der så lidt på spil i dag?

“Der er altid noget på spil, der er præmier til de vindende, der er håneret. Der er gennemgående turneringer også, så hver torsdag tæller i det samlede regnskab”, siger Morten. En gang om måneden er der et sponsorarrangement ligesom i dag, der er lidt større præmier og sponsorerne sørger for mad og hygge bagefter.

Fredericia Golf Club
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Vi møder den folkekære Peter Kjær, som er i gang med at finjustere sit put. Peter, du ser glad ud, kan du godt lide at spille golf?

“Ja, det kan jeg, det er sgu svært at skjule, ja selvom det ikke er helt vildt godt vejr, er det også en udfordring. Men jeg elsker at spille golf, jeg kunne spille syv dage om ugen”, siger Peter. Nu er det jo sponsor match, er der noget på spil i dag? “Normalt er der jo også noget på spil, men i dag er der sponsormatch så er gaverne lidt finere præmierne lidt større, der er præmier på alle par tre huller, så der er noget at gå efter”. Er du at finde blandt vinderne i dag Peter? “Mit handicap er så lavt og min form er ikke så god, det er en dårlig kombi, når jeg har et lavt handicap, skal jeg spille virkeligt godt, og det er tidligt på sæsonen” siger Peter. Han vil dog ikke afvise, at han kan byde ind på et par 3 hul, men i det store billede, tror han ikke på det. Peter fortæller, at “man får motion, fællesskab med minimum fire personer hver gang, selv om man er god, man spille helt fair med en, der ikke er så god. Alle amatører ved, hvor svært det er, så ingen griner, når man laver et dårligt slag”

Fredericia Golf Club
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Passer det en målmand godt, at man er alene om at skabe resultater?

“Det gør det, og så det med at træne. Jeg elsker at træne selv, det har jeg nok fra fodbolden. Det er et forunderligt spil golf, du kan gå den ene dag og spille fantastisk bold, og næste dag kan du slet ikke spille på samme måde, det kan svinge næsten fra for 9 til bag ni, det kan være frustrerende. Golf er meget mentalt”, siger Peter.

Vi lader deltagerne varme op i fred for Fredericia AVISEN, og ønskede Peter en god turnering.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mød Fredericia Golf Club her