Søndag den 24. oktober klokken 14:00 afholdes der vælgermøde på Kurt’s Kaffebar, hvor emmet er tid.

I panelet sidder Inger Nielsen (Dansk Folkeparti), Ecaterina Pedersen (Alternativet), Lise Nielson (Socialdemokratiet) og Pernelle Jensen (Venstre). Debatten bliver styret af debattøreren Jens Jørn Pedersen.

– Vi taler alle sammen om tid, der har med alt muligt vi har med at gøre i vores hverdag. Vi kan tale om, hvordan tiden er som politiker, og om man kan dele tid op. Det håber jeg, at Ecaterina, Lise og Pernelle kommer med gode bud på, udover mig, siger Inger Nielsen og fortsætter:

– Det er tænkt som et mere uformelt vælgermøde, hvor vi møder folk i øjenhøjde til et emne, som man ikke taler så meget om. Vi glæder os til at mødes i nogle hyggelige rammer på Kurt’s Kaffebar, siger hun.

Vælgermødet er delt i to. Den første del er på traditionel vis, hvor de fire politikere skiftevis giver deres meninger til kende, og det bliver styret af Jens Jørn Pedersen. Midtvejs i mødet, klokken 14:45, er der kaffepause, hvorefter debatten igen går i gang. Det er med udgangspunkt o deltagernes spørgsmål, som man kan lægge i en kasse, hvorefter der på skift trækkes et emne op. Klokken 15:50 er der en afslutning på to minutter til hver af paneldeltagerne.

Det er gratis at deltage, og der er ingen forhåndstilmelding til vælgermødet.

Skriv en kommentar