Afgående Borgmester Jacob Bjerregaard har den seneste tid været i noget af et stormvejr grundet en artikel serie på formiddagsavisen Ekstra Bladet. Meningerne er mange og flere har allerede både skrevet læserbreve og givet deres mening tilkende til AVISEN angående de forskellige artikler Ekstra Bladet har bragt. En af dem er fredericianske Kurt Kingod.

Efter et Facebookopslag af den tidligere politibetjent og efterforsker, kontaktede AVISEN ham.

I opslaget drager Kurt Kingod paralleler mellem Jacob Bjerregaards påståede indblanding i forbindelse med ansættelsen af sin hustru i ADP,  med sagen om Hærchefen, der fornyligt blev afsluttet ved domstolene med tre-måneders ubetinget fængselsdom til følge. Vi blev inviteret forbi til en samtale.

Efter at være blevet budt velkommen, fik vi muligheden for at stille et par spørgsmål.

Hvorfor mener du, at der kan drages paralleler mellem de to sager og hvad er din personlige holdning til sagen?

»I begge tilfælde ser det ud til at deres respektive hustruer er blevet tilgodeset og stillet forrest i køen på bekostning af andre. Der er jo allerede faldet endelig dom i landsretten i hærchefens tilfælde. Min personlige holdning er, at det jo ikke er givet, at Bjerregaards handlinger er ulovlige, men mistanken om embedsmisbrug bør efter min mening, efter mere end 38 år ved politiet, undersøges af netop politiet,« siger Kingod.

Synes du, at medierne er gået for vidt i deres beskrivelse af Jacob Bjerregaard,  og de sager der bringes frem?

»Det er til enhver tid den frie presses opgave at kigge magthaverne over skulderne, så det kan jeg svare nej til, det synes jeg ikke,« svarer Kurt Kingod.

Set i lyset af, at mange mener Jacob Bjerregaard har bidraget positivt til væksten i Fredericia over de seneste år, mener du så, at han har været en dårlig borgmester for byen?

»Der er både gode og dårlige sider synes jeg, det skal bemærkes at Jakob Bjerregaard er den borgmester, der haft den længste embedsperiode med højkonjektur, hvilket jeg ikke mener er udnyttet optimalt. Den lukkethed jeg mener, der har været i forvaltningen ser jeg faktisk som et sort kapitel i Jacob Bjerregaards periode som borgmester,« siger Kingod og slutter:

»Jeg håber ikke der er flere skelletter i skabet.«

Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter
Peter
1 måned siden

Om der er andre skeletter i skabet Kurt🤔 prøv og spørg ham om hvorledes han mener han har håndteret det store problem som er i kommunens familieafdeling hvor hans gode venner sidder som chef, hvor der stadigvæk udøves skade på børn og deres familie uden der gøres noget, skulle vi måske give EB et tip omkring det som jeg ser er det som har gjort han har trukket sig😉 friviligt da han er blevet informeret omkring det i sommers og ved at netop skade på børn og de svageste i systemet ikke ses mildt på fra nogen sidder overhovedet, for HUSK at der er ikke nogen som kun snyder eller lyver en lille smule😉

Brian Magnussen
Brian Magnussen
1 måned siden
Svar til  Peter

Da der har været hermetisk lukket omkring byrådet, kommunen og den samlede ageren i de forbindelser, Og der har været en valgperiode med censur og blokering af kritikere og debattører, Så skal der komme nogle sandheder frem, og det burde være en pligt at melde korruption.
Er der ingen officielle kanaler at melde det til så har vi stadig den frie presse lidt endnu, der kan stille spørgsmål, og har ret til at forlange svar. Det er skatteborgerne der betaler for at få udøvet skade på børn og deres familier, I det lys kan man da godt sige at vi har fået noget for skattekronerne.
Gennem et helt liv ved jeg at kassetænkning i kommunerne, og borgernes liv helbred og velfærd det ikke hænger sammen, Har aldrig gjort det og det kommer aldrig til det.
Kommunekassen den er fuldstændig ligeglad med om mennesker lever eller dør, Der skal bare være nogen pæne diagrammer som kan vises frem.

Karen Møberg
Karen Møberg
1 måned siden
Svar til  Peter

Jeg har været frivillig bisidder i Fredericia Kommune gennem 12 år, hvor en pensioneret kriminaldommer, domsmand og advokat har deltaget ved min side som bisidder, og som har gennemgået 5 sager ud af de knap 80 sager for 12 år siden, hvor deres konklusion var, at der var 6-8 lovovertrædelser i hver sag og sagsbehandlingen var under alt kritik. Den nu afgående Borgmester var bekendt med det, før han blev Borgmester, da jeg havde flere møder med ham, men har ikke ønsket at gøre noget ved den arbejdskultur og mynster, som med årene var bygget op af familiechefen i Familieafdelingen, en afdelingen som var afvisende og arrogant, og hvor man ikke følte sig velkommen eller tryg i en svær situation. Det er på høje tid, at der bliver ryddet op i afdelingen, som også gælder Ungdomscentret, der hører under samme chef, men der skal helt klart en uvildig undersøgelse sættes igang og ikke kommunens egne, da de er fedtet ind i sovsen. Jeg har oplevet familie, som har fortalt, at de ville blive fyrret, hvis de gik til medierne med deres sag. Jeg har selv oplevet det samme fra de familier, som jeg kæmpede for, at de fik at vide, at de skulle holde sig langt væk fra mig, for det ville forringe deres sag, hvilket også BØRNS VILKÅRS bisidder har erfaret.