Forside Fredericia KunstNETværket i Fredericia åbner dørene i påsken!

KunstNETværket i Fredericia åbner dørene i påsken!

DEL
KunstNetværket

KunstNETværket er en sammenslutning af aktive malere, fotografer, grafikere, skulptører og kunsthåndværkere i Fredericia.

Ligesom de to foregående år inviterer KunstNETværket interesserede indenfor i vores værksteder og atelier, altså dér hvor arbejdet med den skabende kunst starter og foregår. Hvor der stadig er nogle jernspåner eller lidt keramikstøv på gulvet – eller der stadig hænger lidt tryksværteduft i luften.

KunstNETværket inviterer indenfor, hvor der er mulighed for at købe unikke værker, tid til at få en afslappet kunstsnak, tid til fordybelse og tid til inspiration.

KunstNETværket vil gerne være med til at sætte fokus på vores fælles, blomstrende kunstmiljø i byen.

KunstNETværket kalder arrangementet for kunstrunden, da man netop ved at tage turen rundt til de forskellige kunstnere, kan samle på stempler, som fås ved alle stederne så folk på dén måde kan have mulighed for, ved rundens afslutning, at deltage i lodtrækningen om spændende værker eller gavekort.

Deltagerne er:

Galleri 39, Prinsessegade 39, Preben Andersen og 23 kunstnere, billeder og kunsthåndværk.

Grow’ern, Norgesgade 20 over gården, Flemming Kastaniegaard, jernskulptur.

Pia Fjeldgaard, keramik.

Carsten Medom Madsen, foto.

Billedværkstedet, Norgesgade 20 over gården, Mette Hind, maleri og grafik.

Galleri Eskely, Pjedstedvej 66, Gurli Hjorth, keramik og Ole Sørensen, foto.

Kulkælderen, Spurvevej 8, Dorthe Christensen, maleri og grafik.

Kunstrunden foregår i dagene:

Lørdag den 20. april – og søndag den 21. april, åbent fra kl. 11 – 16, begge dage. Alle er velkomne! Gratis entré.

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.
DEL