FC Fredericia spillede søndag eftermiddag en fodboldkamp, som ikke gik ned på underholdningsværdien. Der blev i alt scoret 8 mål, hvor mandskaberne scorede fire scoringer hver. Men hvad sagde kampen mest om? FC Fredericia defensiv eller offensiv? Normalt når man scorer fire mål i en fodboldkamp, så er det tilstrækkeligt til at hive sejren hjem. Fortællingen var en anden i går, da Nykøbing FC formåede at svare tilbage på fredericianernes føringsmål.

Udeholdet fra fæstningsbyen kom ud til opgøret med en masse energi og højt genpres, og det resulterede i en hurtig føring. Syv minutter senere var der fart på igen, da Michael Hansens tropper gjorde det til 2-0, før Mathias Kristensen fra Nykøbing reducerede fem minutter senere. Det her var blot de første 15 minutter af kampen, og med trupperne sammenlignet, så lignede det, at FC Fredericia ville trække det længste strå.

De så farlige og effektive ud, men det var som om, at den defensive organisation ikke helt var afstemt. Christian Ege Nielsen, Jeppe Gertsen, og Erik Nissen havde det svært imod Nykøbings offensiv, og man fornemmede som observatør af kampen, at hver gang hjemmeholdet havde bolden på fredericianernes halvdel, så var der fare på færd.

FC Fredericia sluttede dog første halvleg med at føre 3-2, og derfor lignede det, at de skulle have anden sejr i træk. Men både energien og tempoet fra foregående halvleg var væk i den anden halvdel opgøret, hvilket gav indtrykket af, at de havde brændt for meget krudt af. Dermed havde fæstningsklubben, som til kampen var iklædt hvide spilledragter, svært ved at lukke kampen, og til gengæld inviterede de hjemmeholdet, Nykøbing FC, tilbage i opgøret.

https://www.gfforsikring.dk/gftrekantomraadet



Det blev både til 3-3 og 4-3, før Samson Iyede udlignede med 12 minutter igen af opgøret. Netop den indskiftede angriber var et friskt pust til kampens forløb, og man undrer sig over, hvorfor holdets mest formstærke spiller, målt på opstarten og første sæsonkamp, startede på bænken. På den anden side kan angriberen have været plaget af en skade, men det ændrer ikke på det faktum, at han manglede i FC Fredericias spil, særligt i 2. halvleg.

Derfor fristes man til at reflektere over, hvor mange kræfter, Michael Hansens spillestil egentlig kræver. Ligeledes kom det til udtryk i åbningskampen mod Hobro, hvor holdet spillede bedst i 1. halvleg, mens de gik ned i kadence i 2.halvleg. Den kompromisløse tilgang, hvor man spiller aggressivt og har et genpres, som gang på gang overrasker modstanderen i startfasen, kan også give bagslag.

Det er en kendsgerning, at cheftrænerens spillestil kræver mange ressourcer og spillere med store lunger, og det kommer nok holdet til fordel at spille så offensivt imod mindre gode mandskaber. Men det kan også blive holdets akilleshæl at bruge så mange kræfter på at stå højt, hvilket både giver nogle defensive huller men også en forkert dosering af løbepensummet.
Når man bruger mange kræfter på at løbe meget fremad, så kan det også koste defensivt. Der bliver skabt nogle store huller, selvom at det ikke burde være så stort et problem, når man spiller med tre midtstoppere.

Se her vores karakterer fra opgøret:
UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Alexander Nybo (02)
Det er aldrig godt for en målmand, når han indkasserer fire mål i samme kamp. Dertil skal der lægges flere usikre indgreb, tøvende målmandsaktioner, og på en bedre dag havde han reddet Nykøbings frisparksmål.

Nicolaj Ritter (4)
Han formår at holde et stabilt niveau, dog er der flere dueller, hvor han ser mindre heldig ud. Han får også et gult kort alt for tidligt i opgør, hvilket endnu en gang var efter en tabt duel.

Jeppe Gertsen (02)
Hans pasningsspil og generelle timing mangler skarphed, hvilket nok skyldes, at han i sin sidste periode i Silkeborg ikke blev brugt overhovedet, og dermed skal han også banke noget rust af. Kunne heller ikke gøre noget ved selvmålet.

Erik Nissen (7)
Udeholdets bedste forsvarsspiller i kampen, selvom opgøret ikke vil blive husket for jordens bedste forsvarsaktioner. Dog stod han sikker og clearede bolden væk i flere farlige situationer, og hans indsats blev ikke dårligere af at score et mål.

Christian Ege Nielsen (02)
Han så overmatchet ud i flere situationer, og det er svært at blive klogere på, hvor meget han egentlig trives ved at spille nede i forsvaret. Han så også uheldig ud ved selvmålet, da han clearede bolden ind i forsvarskollegaen, Gertsen. Ege foretrækker ikke løbedueller, og det skal man som højrestopper, hvilket virkelig kom til udtryk, at han ikke er glad for.

Alexander Jensen (MOTM: 10)
Sikke en flot kamp af det unge talent, der ligner en spiller, som er ved at vænne sig til omskoling som back. Han spillede med stor selvtillid, god energi og aggressive løb i hele opgøret. Han er en rigtig Michael Hansen-spiller, og han viste søndag eftermiddag, hvor god han er til at praktisere cheftrænerens spilledyder. Det kan blive en rigtig stor sæson for Alexander.

Mathias Kristensen (7)
Han ligner en, der er så småt ved at være Fredericias nye store midtbaneprofil. Han var komfortabel med bolden, spillede klogt og fik til opgøret scoret debutmålet for FC Fredericia i liga-regi. Han var den bedste af de tre spillere på midten.

Valance Nambishi (4)
Det er lidt udfordrende at danne sig et billede af, hvor meget midtbanespilleren har vænnet sig til at få så mange minutter i benene sammenlignet med den sidste tid i Silkeborg. Nogle øjeblikke laver han nogle genialiteter, mens han i andre henseender ser han tung og langsom ud.

Andreas Lausen (7)
Der er krummer i blot 18-årige Andreas, som ligner en spiller med et stort potentiale. Han viste små glimt af det imod Nykøbing, hvor han viste et højt teknisk niveau. Dog var han anonym til tider, hvilket begrænsede ham i at udfolde sig helt.

Anders Holvad (7)
Han ligner ikke en spiller, som sad ude i hele forårssæsonen. Han spiller med stort hjerte og passion i alle hans aktioner, og det gør ham til en super vigtig figur på FC Fredericias mandskab. Han fik også scoret en enkel pind, men han forsvandt også ud af kampen i 2.halvleg, hvilket er lidt ærgerligt, når det var en stor angrebskamp.

Kristian Kirkegaard (7)
Fredericias bedste spiller i forårssæson fortsætter de gode takter, og han blev også belønnet i dag med en startplads efter at have blevet fravalgt i sæsonens åbningskamp.
Dog mangler han stadig angriberinstinktet, der gør ham farlig foran målet.

Samson Iyede (7)
Gjorde et rigtig godt indhop og bidrog med et mål. Det må have været en lille skade, der resulterede i, at han startede på bænken, når man tænker tilbage på hans prudlende kamp imod Hobro.

Mikkel Basse (4)
Fine tekniske aktioner men han mangler tydeligvis kampform. Hans gennembrud i den røde trøje er stadig til gode.

Christian Tue Jensen (4)
Han gjorde det ganske udmærket, men sidste sæsons topscorer og assistmager for fæstningsklubben ligner en spiller, som er plaget af en lille skade. Han har ikke vist topniveauet i de to indhop i den her sæson.

Oliver Olsen (UB)
Ikke tilstrækkelige minutter på banen til at blive vurderet. Dog en flot assist efter et minut på banen i debutkampen.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her