Som de tidligere år arrangerer Kunstsamrådet igen den populære udstilling Kunst for Alle 2015. Det sker i Kulturcenter Kongensgade 111 i Fredericia.
Udstillingen henvender sig til alle over 16 år i hele Trekantsområdet, med behov for at fortælle historier og udtrykke sig kunstnerisk.

Temaet er i år ’Kærlighed’.
Dette emne har Fredericias borgere, i forbindelse med trekantens festuge, været med til at fejre ved en container installation på Fredericia C. Denne installation kan man se eller gense på udstillingen.

Emnet Kærlighed må meget gerne må tolkes både bredt og i alskens udtryksformer, metoder og genrer.  Her er stort set ingen begrænsninger, og der bliver med glæde taget imod både installationer, keramik, glas, malerier, tegninger, fotos o.a.

Kunstsamrådet som står bag Kunst for Alle består af Winni Snedker, Karina Wetche, Karin Møberg, og Hanna Skov Hansen. Udover at være de praktisk bærende elementer af arrangementet, er det samme gruppe som repræsenterer den egentlige og endelige udvælgelse af værker til udstillingen. For udvælgelseskomiteens medlemmer er kunstnernes navne ukendte, for at sikre anonymitet.

Med i udvælgelses komiteen, er i år også 2014’s vinder af publikums konkurrencen Linda Høyer. Ud over muligheden for at sidde med i udvælgelsesprocessen, står Linda også bag dette års plakat.

I publikum konkurrencen, vil der være mulighed for at vinde et gavekort for et par heldige konkurrencedeltagere. Der stemmes om hvilken kunstner der skal lave plakaten til næste år, og vinderen får blandt andet mulighed for at sidde med i udvælgelsesudvalget til næste års Kunst for Alle.

Der kan indleves op til 4 værker pr kunstner, hvor mindst 1 værk er garanteret udstillet. Prisen for at deltage er 100 kr.

Indlevering af værker foregår i Caféen i Kongensgade 111 i Fredericia fredag d. 25. september mellem kl. 16.00 – 18.00 samt søndag d. 27. september mellem kl. 11.00 – 13.00.
Tilmeldingsskemaet kan findes på hjemmesiden www.kunst-for-alle.dk