Nogle gange indbyder årstiden til stearinlys i vinduerne, tæpper i sofaen og så noget at fordrive tiden med på fladskærmen. Weekendernes programmer konkurrerer om primetime i en tid, hvor vi selv kan bestemme, hvad vi vil se og hvornår. I en tid med krænkelseskultur og faktatjek er der ikke noget bedre end at se en actionfilm, hvor ens hjerneceller ikke behøver et boost for at kunne følge med.

The Meg

The Meg er en film der bevæger sig i et rum mellem thriller og science fiction, men den har også alle de almindelige amerikanske funny moments og action replikker. Men for at fortælle, hvorfor filmen begejstrer mig, så lad os gå tilbage til 1975.

I 1975 skulle der kun lidt musik og en mekanisk haj til at chokere biografgængere verden over.

Steven Spielberg var en ung komet på vej frem i en branche, hvor grænserne for gys hele tiden blev rykket. Han instruerede filmen, Jaws som var baseret på en roman af Peter Benchley. Filmen handlede om en dræberhaj som angreb badeturister. I 1975 var det sparsomt med effekter, men det lagde man ikke så meget mærke til dengang. Musikken underbyggede de uhyggelige sekvenser og en tur i havet blev aldrig helt det samme igen, for mange mennesker.

The Meg byder på en endnu større Haj end Dødens Gab.

Hvis man ser på en film som Dødens Gab fra 1975 og hiver den frem fra gemmerne til en filmaften i privaten, så vil den ikke være så uhyggelig, som den var i tidernes morgen. Der er sket meget med alt siden, effekterne er blevet så gode, at man glemmer, at det er effekter, og der er ingen grænser for, hvilke fantasier, der kan udleves.

Det er her, at The Meg kommer ind i billedet, som en nyfortolkning af den gamle skrøne om at hajer elsker af spise mennesker, specielt turister på strande. The Meg er forkortelsen for en hajtype, som forskere er uenige om er af racen hvidhaj. Det er den forhistoriske kæmpehaj kaldet Megalodon, den skulle have levet for omkring 20 millioner siden og de eneste beviser er tænder fra hajen, som man regner med kan blive en 20-22 meter lang og veje op til 30-40 tons. Hvis du synes, at det ikke lyder uhyggeligt nok, så kan jeg tilføje, at der er fundet to forstenede tænder i Danmark nær Horsens og Gram.

Men tro mig vi kommer til at møde The Meg, og i filmen findes den, og den store forhistoriske dræber haj er vred.

The Meg tager os med til et forskningscenter, som ikke syner af meget over vandet, men under overfladen er det en helt anden sag. Her er det et topmoderne center, som er omdrejningspunktet for nogle dybdedyk der ikke burde være mulige, men det er de i The Meg. Rainn Wilson spiller den amerikanske rigmand Jack Morris som har investeret en kæmpe formue i at opleve nye arter på hidtil usete dybder. En samling af specialister skal forcere et lag som burde være bunden af det dybeste hav, men det viser sig, at der er et lag kaldet termoklin. Det er et temperaturspringlag, der adskiller det varme, lette overfladevand og det kolde, tunge dybdevand i søer og hav.

Denne scene viser at Dødens gab har været stor inspiration.

Under det venter en fantastisk verden som ved første øjekast kun byder på nye oplevelser, men selvfølgelig lurer faren i dybet. The Meg kommer til syne og angriber, et dykkerhold fanges på bunden, og helvede er løs.

Til at redde besætningen hidkaldes en sand forudsigelig actionhelt, det er er Jason Statham, der spiller redningsdykkeren Jonas Tyler. Han har ved en tidligere redning på dybt vand, stødt på The Meg som den eneste, det har fået ham hængt ud blandt forskere som utroværdig. Men tro mig, vi kommer til at møde The Meg, og i filmen findes den, og den store forhistoriske dræber haj er vred.

Er Jason Statham den rette mand til at kæmpe mod The Meg? – Netflix

For ikke at afsløre mere af handlingen vil jeg i stedet anbefale at se filmen, det er ikke en 5 eller 6 stjernet anmeldelse. Det en god tur under havet, med velkendte replikker og dialoger, der er ikke så meget nyt under solen. Det er nogle gange brug for at se en film som ikke stiller de store spørgsmål, effekter og iderigdom er nogle gange nødvendigt, frem for en klud der tørrer øjet, eller den store bevidsthedsudvidelse. Det er nogle gange befriende at se en film, hvor man ved det ender godt og helten får sin heltinde.

Det er to timers underholdning, og skulle du stadig være bange for at soppe efter Steven Spielberg introducerede os til hajskræk med Dødens Gab, så bliver det nok ikke meget bedre med mødet med Megalodon.

Find The Meg på Netflix her.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her