Sydbank i Fredericia havde torsdag eftermiddag inviteret til reception i deres nye lokaler i Kanalbyens kontorhus, Port House. Her kunne en stolt Filialdirektør Lars Jensen byde velkommen og takke såvel kunder, samarbejdspartnere og kolleger for denne dag.

Receptionsgæsterne strømmede til, der blev hældt champagne op i champagneglas ad libitum fra Vin Med Mere.dk, der havde sponsoreret denne forfriskende omgang bobler, der blev spist kransekage, chokolade, drukket kaffe og ikke mindst sagt tillykke til medarbejderne hos Sydbank denne torsdag eftermiddag.

Humøret var derfor også godt, da Fredericia AVISEN fangede Sydbank Fredericias Filialdirektør Lars Jensen til en kommentar.

Imens Fredericia AVISEN talte med Lars Jensen, tog kollegerne hos Sydbank receptionsgæsterne med på tur rundt i Port House.

Gæsterne talte blandt andet, Advokat Klavs Kaiser, Kanalbyens Projektdirektør Tim Erling Halvorsen, Tøjmand Henrik Hansen fra Vestbyens Herretøj – i øvrigt inklusiv familie, herunder barnebarnet, der var glad for de Haribo-vingummibamser, som han fik serveret i dagens anledning, ADPs CEO Rune D. Rasmussen havde også fundet vej til at sige tillykke til sin nye lejer og Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer, samt mange flere. Sidstnævnte fangede Fredericia AVISEN til en kommentar om sin nye roommate.

“Det er godt for Sydbank, det er godt for os. Vi får en bank ned i området, og banken får mulighed for at give sin kunder en god oplevelse, hvor det er let at komme til, men også let at blive inspireret af de nye fine omgivelser. Det betyder samtidig også flere aktiviteter i huset, hvilket er godt overordnet set. Det er en rigtig god placering for Sydbank, så jeg kan kun ønske dig tillykke,” sagde Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia.

Receptionen sluttede kl.17.00, og på dette tidspunkt var det banken, der var blevet beriget med et overflødighedshorn af lækkerier.

Tillykke, Sydbank.

Leave a Reply