Jeg bryder mig egentlig ikke særligt meget om julen, jeg synes ofte, at den er for lang.

Men de sidste dage op mod jul bliver jeg altid ramt lige i hjertet, så falder roen over mig, de dage kan jeg smage pebernødderne, brunkagerne, mandarinerne, selv den julemusik der har kørt i over en måned i radioen, begynder at lyde godt.

Men noget af det jeg bedst kan lide ved julen, er mine køreture i bil, og helst hvis der er sne. Sneen er en sjældenhed i Danmark, men frost kan også gøre det, så er det som om at trafikken går lidt i stå, og det nyder jeg specielt 2. juledag.

Jeg er tilflytter til Fredericia fra en lille by på Djursland, der hedder Pindstrup, den by er meget lille, et sted hvor alle kender alle. Mine forældre bor stadig i Pindstrup, det samme gør min storesøster – jeg var ham der drog af sted, derfor jeg kalder det at komme hjem.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Ligeledes er jeg en af de mange mænd og kvinder, der er blevet skilt, og derfor holder jul lidt på kryds og tværs, så traditionerne udviskes og nye kommer til.

2.juledag starter tidligt om morgenen, det er faktisk en af de eneste dage om året, jeg er i god tid, fordi jeg glæder mig. I år har jeg min søn 2.juledag, så han skal med til den årlige julefrokost som foregår hos mine forældre på Djursland. Dette år er tingene passet sådan ind at min kæreste og min bonusdatter kan komme med, så vi stiller fuldt hold i år.

Det at være i god tid betyder noget denne dag, selv om jeg ved at vi ankommer lidt for tidligt, og intet er klar, når vi kommer. Det er sådan en dag hvor jeg er barn, når jeg besøger mine forældre, og gerne vil vise jeg kan komme til tiden.

Det starter med køreturen, selvom jeg har en gammel bil, så er den støvsuget, og de klassiske ting jeg har lært af far, med at tjekke olie og fylde sprinklervæske på er overholdt. Jeg kigger på uret sådan en dag, flere gange ikke fordi jeg er stresset, men fordi jeg gerne vil hjem, som jeg kalder det.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Når vi så kører afsted, med en pose med de klassiske pakkespilsgaver, dem som ingen rigtigt gider at have, når de er pakket op, men kan bygge grøfter og had mellem selv den største kernefamilie. Jeg plejer også at være pænt klædt den dag, og mine forventninger er mange, den første forventning kommer når vi stævner ud fra Fredericia.

Oftest er der ro i bilen, måske har jeg allerede tanket, der er ingen, der er sultne eller i nød sådan en dag. Det eneste der måske kan vælte verden, er hvis nettet forsvinder i den lille Toyota, da min papdatter er en moderne Snapzilla, og min søn spiller en del spil på hans mobil, eller følger kendte Youtubere.

Jeg har min julerutine og det er at radioen kører, de sædvanlige diskussioner om hvilken kanal vi skal høre er ligegyldigt, for en ting er sikkert, mit yndlingsnummer, som danner grobund for denne artikel skal nok komme.

Jeg har altid tænkt lidt over, hvordan det kan være, eller i hvert tilfælde så længe jeg kan huske, har chaufføren altid brugt den højre eller venstre hånd til meget mere end at køre bil.

I 70’erne og 80’erne var den obligatoriske cigaret, fast inventar i mine forældres hånd, senere kom den franske hotdog, McDonalds burgeren og mobiltelefonen, men den her dag er min hånd dedikeret til min kærestes lår. Det er min hyggeligste køretur på året, simpelthen fordi jeg føler mig som en samlet familie på sådan en dag.

Sidste år var vi ikke et samlet hold, der manglede vi min papdatter, men selve turen adskiller sig ikke ret meget. Der kan stoppes flere gange under turen, chaufføren kan ikke stresses på denne dag, sidste år var det umulige dog ved at ske.

Ruten nordpå havde sendt os forbi, Vejle, Horsens og faktisk også Aarhus, da jeg mærker en anelse panik. Vi har faktisk ikke fået hørt min yndlingsmelodi endnu, og musik fylder næsten intet i mit barndomshjem, at jeg ikke kan forvente at høre den senere.

Vi drejer af motortrafikvejen mod Thorsager, der er nu kun seks kilometer til destinationen, vi er drejet at, det sidste kringlede stykke gennem Hedeskov. Jeg kan mærke sveden pible lidt på panden, men så sker julemiraklet. Tonerne af Chris Rea med Driving Home For Christmas spiller i radioen. Nærmest samme tid som vi rammer byskiltet stopper sangen, jeg er hjemme til jul.

Glædelig jul, og selv om julen har fyldt meget længe, så nyd de dage der betyder noget.