Som noget nyt på Fredericia Avisen vil vi bringe digitale, streeming og app baserede anbefalinger, det kunne også være spil eller hvad fremtiden nu vil bringe os.

Vi er selvfølgelig stadig på gaden og i biografen, men måden vi ser tv på er skiftet meget hurtigt de sidste par år, og med rekordfart har mediebilledet ændret sig, vi starter med et par Netflix anbefalinger.

Pelé

Den første anbefaling er at se den nye film om Pelé, det burde faktisk stå med store bogstaver fordi så stor var Pelé som fodboldspiller.

foto: Netflix

1 t. 46 min. og jeg var underholdt hele vejen, der bliver skildret flere ting jeg ikke selv var klar over. Filmen tager os med til den spæde start i slummen, hvor Pelé voksede op i fattigdom, hvordan han fik sit navn. Ligeledes tager den os med ind i brasilianske fodbold kunst ginga, som de fleste europæere simpelt kalder sambabold.

Den er super velspillet, og man har følelsen af det er Pelé som render rundt før voksen livet overhovedet er begyndt, og imponerer hele verden. Den er mere end fodbold, den er varm, sørgelig og skildrer en anden verden end den jeg kender.

Eneste minus er at den stopper, jeg kunne se mange flere timer, ærgerligt at det ikke er en serie.

Trailer Pelé

Jim & Andy

Næste anbefaling er lidt dybere, og lidt mere speciel, men den sat dybe spor hos mig.

foto: Netflix

Den kræver nok at man har set Man On The Moon, og på sin vis ved hvem Andy Kaufman var. Kan man sige ja til begge ovenstående ting, så er her en mærkværdig, spidsfindig og yderst provokerende bag kameraerne på optagelserne af Man On The Moon med Jim Carrey i hovedrollen.

Filmen hedder Jim & Andy, den var tæt på ikke at blive til noget, da filmselskabet var bange for at det ville sive ud at Jim Carrey var blevet sindssyg under optagelserne. Heldigvis er tilladelserne kommet så vi kan få dette unikke indblik, bag scenerne hvor Jim driver alle til vanvid. Vanviddet starter fordi han ikke er Jim på noget tidspunkt, han vælger simpelthen at være Andy Kaufman 24 timer i døgnet.

Se selv med, filmen varer 1 t. 33 min. og er du lidt nørdet ligesom jeg, er det en film du aldrig glemmer.

Trailer Jim & Andy

Jeg håber jeg har givet lidt inspiration til de kolde aftener.