Torsdagens KUK-Dag på Kirstinebjergskolen, afd. Indre Ringvej, havde flere deltagere end nogensinde og tjente flere penge end nogensinde. Overskuddet går til forbedringer i skolegården.

Foto: Carsten Gotlieb
For første gang blev KUK-Dag afholdt på en hverdag, og for første gang var der deltagelse af alle skolens klasser og lærere. Det var med til at sikre et deltagertal på mellem 300 og 400, selvom der i modsætning til tidligere år ikke var noget loppemarked og selvom vejret torsdag eftermiddag var temmelig vådt.

Foto: Carsten Gotlieb
I stedet havde alle klasser lavet tombolaer, hvor man kunne spille om gevinster – og kage. Der kunne også købes bl.a. kage, pizza og pølsehorn. Men dagens store hit var lodseddel-tombolaen, hvor 5.a havde samlet 200 præmier hos lokale erhvervsdrivende. En anden publikumstræffer var Beauty Salon, som både sminkede, farvede hår og lavede ansigtsmaling. For slet ikke at nævne SFOens skumfiduser over kul og frisklavede popcorn.

Foto: Carsten Gotlieb
Tombolaerne i kombination med en auktion over sponsorgaver skaffede i størrelsesordenen 20.000 kroner, som skolens Afdelingsråd vil donere til projekter, som kan forbedre skolens udemiljø i bl.a. skolegården.

Foto: Carsten Gotlieb