Nyt direktiv for whistleblowere risikerer at give svag beskyttelse og begrænsede muligheder for at afsløre ulovligheder, viser undersøgelse fra Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU.

Whistleblowere i Danmark er dårligt beskyttet. Et nyt EU-direktiv vil styrke beskyttelsen, men formålet svækkes, fordi direktivet lægger op til, at whistleblowere først skal advare internt. I mange situationer vil det lægge låg på ulovligheder. Frem for at stoppe de kritisable forhold kan ordningen dermed blive det skjold, der beskytter korruption, svindel og ledelsessvigt.

”For at nye regler om whistleblowing skal have effekt, må det være whistlebloweren selv, der vælger, om det er nødvendigt at gå til journalister for at få offentlighed om ulovlige forhold,” siger forskningschef emeritus Oluf Jørgensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Sammen med redaktør Nils Mulvad, Kaas & Mulvad, har han for Mediernes Forsknings- og Innovationscenter undersøgt journalisters brug af fortrolige kilder og whistlebloweres retssikkerhed i Danmark.

”Mange mindre alvorlige forhold håndteres bedst internt. Men ved alvorlige forhold, hvor ledelsen er involveret, vil intern whistleblowing ikke være tilstrækkelig til at få ændret ulovlige og kritisable forhold,” siger Oluf Jørgensen. Han forklarer, at man med inspiration fra Norge kan indføre en ordning, hvor ansatte vælger en repræsentant, der kan give fortrolig rådgivning og hjælp til whistleblowere. Sådan en ordning vil sikre uafhængighed af ledelsen i modsætning til en whistleblowerenhed, der udpeges af ledelsen.

Danmark halter langt bagefter med beskyttelse af whistleblowere
Undersøgelsen viser, at Danmark ikke har fulgt anbefalinger fra internationale organisationer om beskyttelse af whistleblowere og er langt bagefter Sverige og Norge.

Det bliver derfor meget vigtigt at udforme den kommende lovgivning, så den kan styrke ansattes ytringsfrihed, kontrolmyndigheders effektivitet og den demokratiske kontrol.

”Whistleblowere, der går ud i offentligheden med oplysninger, bør sikres samme beskyttelse som journalister. Den samfundsmæssige og demokratiske nytte af, at de har fortalt om deres viden, skal vægte langt højere end i dag. De bør ikke risikere domme på grund af overtrædelse af tavshedspligt eller repressalier i ansættelsesforhold,” påpeger Nils Mulvad.

Rapporterne viser, hvordan afgørende afsløringer sker i form af fortrolige kilders oplysninger til journalister. Meget få af de fortrolige kilder til de interviewede er blevet afsløret efterfølgende. Kildebeskyttelsen for journalister i Danmark virker.

Whistleblowerdirektiver betyder, at Danmark nu skal lovgive om beskyttelse af whistleblowere. Justitsministeriet sender lovforslag til høring i starten af det nye år. Regeringen har bebudet, at lovforslag vil blive fremsat i slutningen af februar.

Rapporternes hovedkonklusioner:

Beskyttelsen af whistleblowere er svag i Danmark

Justitsministeriet har ment, at særlig lovgivning om beskyttelse af whistleblowere var unødvendig. Virksomheder og myndigheder kunne oprette interne whistleblowerordninger, hvis de fandt behov, og statslige myndigheder skulle etablere interne ordninger fra november 2020. Sådanne ordninger giver kun svag beskyttelse til whistleblowere.

EU stiller krav om beskyttelse af whistleblowere

I 2019 vedtog EU et whistleblowerdirektiv med minimumskrav, der skal gennemføres senest december 2021. Regeringen har bebudet lovforslag i februar 2021. Lovgivningen får stor betydning for beskyttelsen af whistleblowere – både privatansatte og offentligt ansatte.

Direktivets model for indberetninger er dyr og dårlig

Direktivets model for intern indberetning via en særlig whistleblowerenhed vil give besvær og forsinkelser. Den interne ordning bør i stedet bygge på, at ansatte vælger en repræsentant til at rådgive og hjælpe whistleblowere. Ansatte bør desuden sikres ret til at orientere kolleger, ledelse, fagforening og tilsynsmyndighed om ulovligheder, omgåelser og andre kritisable forhold. Pligt til underretning bør lovfæstes for at sikre, at en politisk ledelse bliver tydeligt orienteret om ulovlighed, før den føres ud i livet, og så vidt muligt før beslutning træffes.

Tavshedspligtregler skal ændres

Loven skal sikre tavshedspligt om whistleblowerens identitet. Tavshedspligt skal derimod begrænses for oplysninger om forhold, der har samfundsmæssig betydning. Hensynene bag princippet om offentlighed i retsplejen har også relevans i mange sager ved kontrolmyndigheder, der kun sjældent når retssalene, fordi de afsluttes med advarsel, påbud eller bødevedtagelse. Offentlighed er afgørende for almenpræventiv effekt.

Whistleblowere skal sikres beskyttelse ved offentliggørelse

Whistlebloweren er den nærmeste til at vurdere om underretning eller offentliggørelse vil gavne mest i det konkrete tilfælde. Det er derfor vigtigt, at loven sikrer beskyttelse mod repressalier i ansættelsesforhold og retlige sanktioner, uanset whistlebloweren vælger at underrette internt, til kontrolmyndighed eller til journalist med henblik på offentliggørelse.

Kildebeskyttelse er ofte afgørende for whistleblowing til pressen

Retsplejelovens regler for vidnefritagelse af journalister og redaktører bør suppleres med regler, der sikrer mod overvågning af kommunikation mellem kilder og journalister. Tilliden til kildebeskyttelse bør desuden styrkes ved at lovfæste journalisters pligt til at overholde en aftale.

Brugen af fortrolige kilder i Danmark stiger

Danske undersøgende journalister bruger i stigende omfang fortrolige kilder. Det voksende behov skyldes især tre forhold. 1) Flere af de interviewede arbejdede tidligere med mere dag-til-dag stof, hvor behovet for fortrolige kilder ikke er det samme som nu i deres undersøgende journalistik. 2) Med offentlighedsloven fra 2013 blev det sværere at få materiale fra offentlige myndigheder ved hjælp af aktindsigt. 3) Embedsmænd er blevet mere lukkede og sværere at få fat i, hvad der gør simple ønsker om en baggrundsbriefing vanskelig, og derfor øger behovet for at få embedsmænd som fortrolige kilder.

Fortrolige kilder er afgørende for undersøgende historier

De fortrolige kilder spiller en afgørende rolle i næsten alle undersøgende journalistiske historier, bl.a. fordi langt mindre i dag kan hentes ved brug af offentlighedsloven.

Sjældent at fortrolige kilder afsløres

Næsten ingen af journalisternes fortrolige kilder er blevet afsløret. Nogle kilder har af sig selv valgt at stå frem. De fleste fortrolige kilder har ikke været inde i et whistleblower-system først. Derfor tvivler journalisterne på, at whistleblower-systemer vil betyde særlig meget for deres mulighed for at få fortrolige kilder.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen består af to dele:

En undersøgelse baseret på almindelig juridisk metode. Lovregler bliver forklaret med støtte i lovgivningens forarbejder (bemærkninger til lovforslag og betænkninger mv.) og retspraksis. Direktivregler bliver forklaret med støtte i præamblen. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions betydning bliver forklaret på basis af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser.
En undersøgelse baseret på kvalitative interviews af 17 danske journalister om deres praktiske erfaringer med kildebeskyttelse. Alle 17 er eller har været undersøgende journalister. De arbejder på forskellige medier og stofområder.
Bag undersøgelsen står Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Nils Mulvad, formand for Åbenhedstinget og redaktør i Kaas & Mulvad. Undersøgelsen er udført med vejledning fra Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU, hvor projektet er forankret.
Projektet er finansieret af Jyllands-Postens Fond.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer