Fredericia AVISEN har mødtes med krigsveteranen Mikkel Fredensborg Schmidt, der roede over Atlanten med tre andre. Læs her historien om Mikkels oplevelser i Afghanistan og hvordan det påvirkede hans liv efterfølgende.

Vi starter historien om Mikkel tilbage i 2006, hvor Mikkel blev udsendt for første gang.

“Jeg blev udsendt til Irak og fik blod på tanden og følte, at jeg havde fundet min rette hylde. Jeg havde en intention om at skulle gå et år hjemme, men min chef klappede mig på skulderen og spurgte om jeg ville efter fire måneder. Vi havde en mand, der var for træt, og jeg var 20 år gammel og tænkte hvorfor ikke. Jeg kom til Afghanistan på hold 4. Jeg skulle have været kører på en ambulance, der var trukket lidt tilbage. Der var en, som skulle have været fremme, hvor det var farligt, så tog jeg hans plads. Jeg hoppede på ambulancen og kom på patruljedelen og gik mange kilometer. Det gav mig endnu mere blod på tanden og det var lige mig. På det tidspunkt var jeg 21 år. Jeg var udødelig og usårlig,” siger Mikkel.

Men pludselig skete der noget. Symptomerne på PTSD kom frem, men Mikkel ignorerede dem i første omgang.

“Jeg kom hjem og udsendt på hold 7, og der skete noget med mig. Jeg fik ar på sjælen, og fik træk jeg ikke kender fra mig selv. Jeg blev tilbagetrukken og sådan noget. Jeg glemte det i mange år, og fik en udsendelse mere på hold 12, hvor jeg ikke havde der godt. Den 3. september 2011 blev ti andre sprunget i luften inde i et hus. Det var en voldsom oplevelse. En blev slået ihjel, jeg blev såret sammen tre andre. Jeg var eneste “medic” på stedet til at starte med, så jeg glemte alt om sprængte trommehinder og alt det andet og begyndte at arbejde på mine sårede kammerater,” siger Mikkel og fortsætter:

“På et tidspunkt stod jeg ude på en 40 meter mast i Erritsø og tænkte: Nu gider jeg fandme ikke mere. Jeg kom til at tænke på mine børn i sidste sekund, og fik heldigvis et splitsekund af fornuft. Jeg det den længste tur ned af en mast, som jeg nogensinde har prøvet. Der gav jeg slip på machostilen.”

Den dag i dag arbejder Mikkel på Scenekunst Højskolen Snoghøj og lever et normalt liv med familien, men for nylig var han på på et eventyr over Atlanten.

“Min kammerat Lasse ringede mig op. Han har været på et eventyr før, og sagde, at han havde et spørgsmål. Han ville have mig med over Atlanterhavet til december, og jeg tænkte om han mente det. Jeg skulle tænke over det pga. familien, der skulle med på råd. Jeg nåede ti minutter længere ned ad vejen, og så ringede jeg til Lasse og sagde, at jeg ville med,” forklarer Mikkel.

Det blev starten på Row for Veterans for Mikkel, der tog turen over Atlanten med Lasse, og de to sjællandske erhvervsfolk Anders og Michael.

“Vi blev enige om at lave vores hold, og den konstellation, som vi lavede, var perfekt, da Anders og Michael kom med andre synspunkter end os veteraner,” siger Mikkel.

Se hele indslaget med krigsveteranen øverst i artiklen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer