Hunden Odin kan være Andy Christensens vej til et nogenlunde normalt liv efter krig og kaos, men Fredericia Kommune har vurderet, at krigsveteranen Andy er for ”god” til, at kommunen økonomisk vil støtte træningen af hunden. Andy, familie og lokalpolitiker er uforstående over kommunens beslutning.

For krigsveteranen Andy Christensen er en hund ikke bare en hund. Det er en livreder og en direkte adgang til civilsamfundet. Han betegner selv hunden som en lynafleder. Derfor var det med stor sorg og chok, at Andy måtte sige farvel til sin hund, Thor, da den blev syg og døde.

Der gik ikke længe, før familien skaffede Andy en ny hund. De startede straks træningen af hunden, Odin, som den blev døbt. Det er nødvendigt, at Odin er certificeret servicehund, hvis Andy skal have den med rundt. Andy besøger flere gange ugentlig på Veteranhjemmet i Fredericia, bevæger sig rundt i samfundet og det er med Odin ved sin side.

Hunden er allerede meget lydig, og gør alt, hvad Andy siger eller markerer, men det er ikke nok, der skal en række omkostningstunge kurser til, og som krigsveteran og førtidspensionist har Andy brug for samfundets hjælp, men til trods for en ansøgning og senere klage over afgørelsen, vil Fredericia Kommune ikke støtte Andy Christensen med ca.20-30.000 kroner, og det er skidt for Andy:

– Det er jeg virkelig ked af. Odin er en servicehund, et støtteredskab, når jeg skal ud i livet og være social. Det gælder også, når jeg kommer på Veteranhjemmet, hvor jeg møder ligesindede i et afslappende miljø, men jeg kan ikke komme, hvis jeg ikke har min hund med. Jeg har den også med til koncerter eller på en gåtur til supermarkedet. Det betyder meget for mig, at jeg har ham. Jeg kan nusse ham, hvis jeg får brug for det – og det gør helt generelt, at jeg kan færdes ude, fortæller Andy Christensen.

For god til en servicehund

Kommunens afslag på at hjælpe Andy Christensen er for ham meget forvirrende. Han fortæller, at det skyldes, at han vurderes at være for “god”. Men for ham er det en forkert diskussion, idet hunden netop gør, at han er god nok til livet udenfor hjemmets fire vægge.

– De skriver, at jeg kommer ud og jeg blandt andet besøger Veteranhjemmet, at jeg har fået det bedre og generelt, at jeg kan klare mig bedre end tidligere, men det er en sandhed med mortifikationer, fordi jeg kommer kun på Veteranhjemmet, fordi jeg har en hund. Hvis kommunen giver afslag og Odin ikke bliver servicehund, så vil mit liv vende igen og så er vi tilbage til de dårlige tider. Det gør mig sur. Jeg forsøger at blive bedre, så jeg ikke er en hindring i samfundet eller ham den sure i gågaden, der råber efter folk. Jeg prøver at være en nogenlunde normal borger igen, men fordi jeg er blevet bedre, bruger de det imod mig, siger Andy og uddyber:

– Nu er jeg blevet for god, men jeg har stadig brug for min hund og det skal være en servicehund, ellers kan jeg simpelthen ikke tage ham med rundt. Det vil folk ikke have, der er klare og fornuftige regler herfor, det gælder også indkøbsturen, hvor en almindelig hund ikke kan komme med ind, men en servicehund har adgang. Min hund er desuden en lynafleder. Det sker desværre, at man møder sure mennesker, og i gamle dage for jeg op som en trold af en æske. Jeg kom også i voldsomme skænderier og det hændte desværre også, at jeg rev nogen rundt. Det er jeg kommet væk fra med en hund, der hjælper, hvis jeg bliver ophidset. Når jeg står i gågaden, og der har der været for mange mennesker, eksempelvis i forbindelse med valget, så kan jeg sætte mig ned på hug og tale med hunden og så falder jeg til ro, hvorefter jeg lidt efter kan gå videre. 

Hvad gør det ved dig, at du skal kæmpe for at få hjælp nu?

– Det er synd og skam, når man har indført veteranpolitik i kommunen, fordi vi er en garnisonsby, hvis det bare er for at sige, at man har en veteranpolitik, er det forkert. Der skal handling bag. Det er fint og flot, men synd, når man ikke kan mærke det på gulvet. Dem, der har det svært, kan ikke mærke det, er det så bare fine ord? Det er ikke de velfungerende, der har behov for det, det er dem, der har det svært. Det er dem, der skal rækkes en hånd til, og jeg tænker, at vi ovenikøbet har taget hensyn til kommunens budget. Jeg er kommet med i en forening, hvor vi kan lave en servicehund for langt mindre end det normale beløb, fortæller veteranen.

Normalt kan en servicehund koste op til 110.000 kroner, men Andy Christensen har fundet en løsning, der koster 25.000 kroner.

– Jeg kan sagtens forstå, at 110.000 er mange penge, og derfor tænkte vi også andre veje og muligheder. Jeg fandt en forening i Aarhus, hvor man træner med selv og får certifikatet for et langt mindre beløb. Jeg kan samtidig også se, at Aarhus Kommune er meget mere inde i, hvor meget det betyder for os veteraner med en servicehund. For fleres vedkommende har hunden som hjælpemiddel ført til fleksjob i stedet for pension, så der er også en økonomisk gulerod for kommunerne. I Fredericia føler jeg, at vi gemmes lidt væk, og i værste fald ser man mig først i politirapporten ved, at det er galt og forkert. Jeg har været i rapporterne. Jeg har opført mig grimt, og det er jeg ked af. Jeg tænker tilbage på, hvordan jeg har opført mig, men jeg er kommet videre, fordi jeg har haft mine hunde. Skal jeg tilbage til gamle dage for at få hjælp? Skal det være så slemt igen? Det frygter jeg lidt, fortæller han.

Inger Nielsen. Foto: AVISEN

Lokalpolitikeren Inger Nielsen kalder det en falliterklæring, at man ikke kan finde midler til at støtte Andy Christensen, hun mener, at det kan gøres meget bedre.  

– Jeg tænker, at det er en falliterklæring for Fredericia Kommunes veteranpolitik. Det er en falliterklæring, at vi ikke kan støtte dem i en garnisonsby. Det er faktisk derfor, at Dansk Folkeparti foreslog, at vi skulle have en veteranpolitik i sin tid. Jeg havde idealer om politikken, men blev kørt over. Jeg fik ikke et ben til jorden. Den nuværende veteranpolitik ligner alle andre byers, dog tilpasset Fredericia. Det, der er sigende, er der er noget for syge og raske, men ikke noget for eksempelvis Andy, der er midt imellem, mener Inger Nielsen.

Inger Nielsen har kendt til Andy Christensen og hans historik i flere år. Hun har set, når han har det skidt og godt. Hun ved derfor, hvorfor det er vigtigt at hjælpe en veteran som ham.

– Det er ikke os politikere, der skal lave større puljer eller lignende. Der er faktisk en lovgivning om hjælpemidler, og jeg tror og håber da også, at afslagene skyldes, at sagsbehandlerne ikke har mødt problematikken før med sådan en veteran som Andy. De ser og vurderer ham på et forkert grundlag, hvor han netop har en hund til at hjælpe sig, men ikke når han ikke har en hund, og det ser slemt ud, siger Nielsen

Historien påvirker Inger Nielsen, der håber kommunen vil se på sagen igen.

– Jeg bliver direkte ked af det på veteranernes vegne. Jeg havde store forhåbninger til kommunens veteranpolitik, der skulle tage sig af de problemstillinger, der kunne opstå, men det gør den ikke. Jeg bliver skuffet, når kommunen giver afslag. Hvad er 25.000 kroner ud af kommunens budget på fire milliarder? Jeg ved godt, at de har et budget de skal overholde i de forskellige afdelinger, men hvis Andy sad i kørestol, og den gik i stykker, ville han så ikke få en ny? Det tror jeg.  Da jeg mødte Andy, har jeg set hvad der skal sættes til af timer, og den vej tænker jeg ikke, at de ønsker at gå.

Svært område

Andy Christensen var rigtig glad for den tidligere veterankoordinator, Liv Lykkegaard. Hun havde fingeren på pulsen og kunne forstå veteranerne, og det er netop forståelsen, han mener, der mangler nu.

– Liv var rigtig god og havde tankerne på noget af det rigtige. Det sker netop, at folk ikke kan placeres i en kasse og falder udenfor. Du er hverken god, rask eller dårlig. Du er på grænsen, men her må man vurdere sagen ud fra vores historik. Det er et område, hvor man skal støttes i det gode og komme videre, men fastholde støtten. Jeg har haft en hund før og det hjalp mig. Ham mistede jeg på grund af kræft. Jeg har fået en ny hund, den giver mig et fællesskab, når jeg har behov for at tale med folk, eller når jeg kommer på Veteranhjemmet, hvor vi taler om almindelige ting, som at naboen ikke har klippet hækken og sådan noget, siger Andy Christensen

Vil du komme ud uden hunden?

– Jeg ville blive nødt til at kigge på det, da jeg mistede den gamle, kom jeg ingen steder. Jeg faldt i et hul, og det var kun, fordi familien tvang mig og kom med en ny hund med ordren om, at jeg skal mere ud ad døren, at jeg kom. Jeg er ked af måtte sige og erkende det, men jeg har åbenbart brug for en hund for at kunne være en del af samfundet, slutter Andy Christensen.  

Skriv en kommentar