Den Kreative Skole havde i dag inviteret til julekoncert i Kongensgade 111. Der blev spillet, danset, og sunget i sale og haller.

Stolene var fyldt godt op med glade familiemedlemmer, der nød de unge talenters kreative fremvisninger.

Der var samtidig julehyggecafe med julelotteri og de obligatoriske æbleskiver med gløgg, som det hører sig til.

De kendte juleklassikere flød mod øregangene, som “Når du ser et stjerneskud”, Last Christmas, men også de mere ukendte julesange fandt plads i dagens repertoire og kunne man for alvor hører talenterne folde sig ud flerstemmigt eller med fingrene henover strygerne.

Nogle af eleverne skulle spille til flere koncerter, så der blev også løbet på trapperne med strygere og trompeter.

Kl.16.05 var det fire timer lange program slut.