Weekendens kraftige regn- og blæsevejr har sat sit præg på Madsby Legepark, hvor rutsjebanerne nu giver en våd omgang, hvis man vil benytte dem.

Den populære legepark har omkring 350.000 årlige gæster, og er blandt områdets største turistattraktioner for børnefamilier, som kommer fra både nærområdet, den øvrige del af Danmark og udenlandske turister i sommersæsonen.

Det syn mødte Fredericia AVISEN i Madsby Legepark. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Lige pt. er Danmark ramt af hvad der minder om efterårsvejr, selvom vi er i februar. I sidste uge skabte regnvejret en oversvømmelse omkring søen, men nu er det gået ud over rutsjebanerne.

Fredericia AVISEN var mandag formiddag forbi og kunne ved selvsyn se regnvandet, der generer potentielle brugere.

“Vi skal have en pumpe i gang så man kan benytte sig af rutsjebanerne igen,” siger leder af Madsby Legepark, Kent Jensen, til Fredericia AVISEN.

En ordentlig “pøl” har indtaget sandet ved rutsjebanerne. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Leave a Reply