Søndag formiddag blev ghettolisten for 2019 offentliggjort – og sidste års positive melding, hvor Korskærparken blev fjernet er nu vendt til negative toner. Korskærparken er igen at finde på listen.

For præcis et år siden så det således ud på Fredericia AVISEN:

Korskærparken blev fjernet fra den omdiskuterede ghettoliste – og på den nyeste liste for 2019 er Fredericia og Korskærparken desværre tilbage på listen.

Definitioner fra ghettolisten:

Udsatte boligområder

Udsatte boligområder, som er præget af sociale problemer. De findes i større byer over hele landet.

Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ghettoområder

Ved et ghettoområde forstås et udsat boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Hårde boligområder

Ved et hårdt ghettoområde forstås et udsat boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde.

http://www.enggaard.dk/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her