Fredericia Byråd har valgt at lukke sagen om Fredericia Teaters konkurs med den rapport der er kommet fra kurator, Bech-Bruun. Hos Det Konservative Folkeparti og spidskandidat Tommy Rachlitz Nielsen rejser sagen dog mange spørgsmål som end ikke er besvaret.

“Jeg finder det list anstødeligt, at byrådet på den måde bare frikender sig selv og sine egne. Jeg synes man slipper for nemt om det. Det synes jeg faktisk også kurator gør”, indleder Tommy Rachlitz Nielsen samtalen om Fredericia Teaters konkurs.

“Jeg forstår ikke, at man kun har undersøgt de sidste tre måneder op til konkursen. Byrådet er blevet underrettet allerede i juni måned omkring et underskud på Fredericia Teater, så syntes jeg jo faktisk det havde været rimeligt at se på hele året, se på hvad der er foregået op til at det gik helt galt”, fortsætter den konservative spidskandidat.

“Det er jo ganske vidst de sidste tre måneder hvor det løber helt løbsk. En periode hvor bestyrelsen ikke sørger for at modtage deres månedsrapporteringer. De har ikke udfyldt deres ansvar; hverken som bestyrelse eller kommunen som tilsynsmyndighed. Jeg forstår simpelthen ikke, at kurator kan frikende bestyrelsen og at kommunen kan side og frikende sig selv. Det råber på en tilbundsgående undersøgelse”, slår Tommy Rachlitz Nielsen fast.

“Jeg synes ikke sagen er afdækket. Jeg synes vi står tilbage med flere spørgsmål end svar efter det her – det er helt sikkert. Jeg hører politikerne citere kurator for, at man ikke kører 50/50-sager. Det er måske nok lidt arrogant og se så stort på de 3400 mennesker der til sammen har tabt 65 millioner kroner; blandt andet Fredericias borgere”, siger Tommy og fortsætter:

“Jeg synes, at vi fortjener at man forsøger at få de penge hjem igen. Det kunne bestyrelsesansvarsforsikringen jo hjælpe til med, hvis det er sådan at man kan bevise at der er foregået noget der ikke var i orden”.

1 KOMMENTAR

  1. Men Tommy, en bestyrelsesansvarforsikring dækker den hvis bestyrelsen har udvist grov uagtsomhed?, svaret er nej, Bestyrelsesansvarsforsikringer omfatter ikke skader, der er forvoldt med
    forsæt og normalt heller ikke skader forvoldt ved grov uagtsomhed, endvidere er der krav til kausalitet mellem handling og skaden.

    Det havde været mere rigtig, at tegne en forsikring til dækning af en fejlslagen scene og en evt. særlig epidemi/pandami driftstabforsikring. Forsikringspræmien vil være høj.

    Tarzan i københavn væltede teateret, det er indiskutabelt, de 8 mill kr. er en brik i det hele og er et forhold mellem bestyrelsen og direktøren, og hvor kurator peger på direktøren.

    Jeg ser det mere interessant nu, at ankestyrelsen kikkede byrådets lån til teateret efter i sømmene, altså lån de sidste par, i forhold til risiko og tilbagebetalingsevne.

Skriv et svar