Lukas Graham + special guest Patrick Dorgan, gæster DGI-huset i Vejle den 27. november 2015. Koncerten er kommet i stand i et samarbejde mellem Vejle Musikteater, Jelling Musikfestival & DGI-huset.

Lukas Graham er stærkt tilbage!

Lukas Graham tog Danmark med storm, da han i 2012 udgav sin selvbetitlede debutplade, der indeholdte kæmpehits som ”Drunk In The Morning”, ”Ordinary Things” og ”Better Than Yourself (Criminal Mind pt. 2)”.

Albummet bragede ind på toppen af samtlige hitlister, og nu er Lukas Graham klar til at gøre det igen!

Lukas Graham har netop udsendt sit andet album, der ligesom debuten blot hedder ”Lukas Graham” . Albummet indeholder både energiske og glade sange, som førstesinglen ”Strip No More” og den hypnotiske svingende ”Hayo”, samt store, dybfølte ballader, som ”What Happened To Perfect” og ’You’re Not There’, der tager fat på tilværelsens helt store spørgsmål.

“Målet med dette album er at få folk til at grine, danse og græde – alt sammen inden for én time,” lyder det kort og godt fra Lukas.

Lukas Graham tager sin gode ven Patrick Dorgan med som special guest på koncerterne.

Patrick Dorgan har hittet stort med numrene ”On The Way Down” og ikke mindst super aktuelle ”Marilyn”.

Arrangør: Jelling Musikfestival, Vejle Musikteater og DGI-huset