Historisk set har Fredericia i høj grad været en arbejderby. Det opstod med industrialiseringen, som for alvor tog fart fra slutningen af 1800-tallet, og blev mere og mere omsiggribende i løbet af 1900-tallet.

Derfor har Socialdemokratiet stået særdeles stærkt i Fredericia, mens de øvrige partier ofte har været i opposition.
Siden man begyndte at vælge borgmestre i Danmark fra 1920, havde posten tilhørt en socialdemokrat i Fredericia.

I 1997 kunne Socialdemokratiet endda se tilbage på 35 år med absolut flertal i byrådet. Der havde dermed aldrig været tvivl om, hvem der skulle være borgmester efter et kommunalvalg. Dette ændrede sig i 1997, og det hang blandt andet sammen med, hvordan det politiske landskab så ud på landsplan.

Optakten til kommunalvalget den 18. november 1997 havde ikke været god for Socialdemokratiet i Fredericia.
Borgmester J.B. Nielsen havde været sygemeldt på grund af lymfekræft fra november 1996 til maj 1997, men havde meldt sig klar til en ny periode.

J.B. Nielsen var en meget populær borgmester i Fredericia. Gentagne gange havde han slået rekorden for flest personlige stemmer ved valgene, siden han blev borgmester i 1982.

I 1997 var kampen dog hårdere mellem partierne. På landsplan havde man set et nyt parti træde frem, da Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard, Ole Donner og Kristian Thulesen Dahl brød med Fremskridtspartiet og stiftede Dansk Folkeparti. Det pressede selvfølgelig Fremskridtspartiet markant, men også de gamle partier blev presset af det nye fremadstormende parti.

Lokalt oplevede især J.B. Nielsen og Socialdemokratiet, at valgkampen var hårdere end normalt.
Borgmesterens sygdomsforløb var velkendt for alle, og derfor føg det med beskyldninger om, at J.B. Nielsen blot genopstillede på skrømt og ville gå i utide for at sikre hvervet til sin afløser gennem hans store popularitet i befolkningen. Disse rygter gjorde i valgkampen J.B. Nielsen vred, og alle beskyldninger blev fejet af bordet som ondsindet snak.

J.B. annonce: J.B. Nielsens valgannonce i Fredericia Dagblad den 3. november 1997.

Baggrunden for disse vedvarende rygter var blandt andet, at de borgerlige parti ved flere kommunalvalg havde set, at borgerligt orienterede fredericianere ofte stemte personligt på J.B. Nielsen som borgmester, da han var meget afholdt, men ellers ikke stemte socialdemokratisk.

Derfor mente de borgerlige partier, at fredericianerne fortjente fuld klarhed over, om den folkekære borgmesters helbred var godt nok til at sidde fire år mere på borgmesterposten, eller om J.B. Nielsen havde i sinde at overdrage taburetten til en anden socialdemokrat efter kort tid.

Valgkampen i 1997 var i det hele taget præget af, at politikerne oplevede flere personangreb med en skærpet tone og en benhård konkurrence.

Sikkert var det, at alle måtte kæmpe ekstra for deres mandater, og det blev tydeligt på valgaftenen den 18. november 1997.

På landsplan gik Socialdemokratiet, Venstre og Konservative i alt tilbage. Det samme mønster så man i Fredericia.
Efter 35 år med absolut flertal i byrådet mistede Socialdemokratiet det sidste vigtige mandat, og det var derfor ikke længere en given sag, at borgmesterposten tilhørte Socialdemokratiet.

Partiet fik 10 mandater ved valget ud af 21 mulige. Venstre fik igen 6 mandater, konservative blev på 2 mandater, mens Fremskridtspartiet mistede sit mandat til Dansk Folkeparti. SF gik et mandat frem til 2, og var dermed det parti, som i sidste ende brød Socialdemokratiets absolutte flertal.

Ikke desto mindre fik J.B. Nielsen personligt det bedste valg hidtil i Fredericias historie med 5671 personlige stemmer, hvilket svarede til, at cirke hver femte vælger i Fredericia satte deres kryds ud for J.B. Nielsen.
Dette var måske et tegn på, at fredericianerne troede på deres borgmester. Derfor måtte Socialdemokratiet indlede forhandlinger omkring borgmesterposten.

SF blev inviteret ind, og efter tre dages forhandlinger blev der indgået en aftale mellem de to partier. J.B. Nielsen kunne fortsætte som borgmester, men som noget helt nyt fik SF formandsposten i Børne- og Ungeudvalget samt plads i de vigtige politiske udvalg økonomiudvalget, planudvalget og socialudvalget. Dermed var valget i 1997 et nybrud i Fredericia.

Der skulle dog ikke gå lang tid før situationen ændrede sig dramatisk. I starten af december fik J.B. Nielsen en lungebetændelse og blev derfor indlagt på Aarhus Kommunehospital. Her fik han efter nogle dage et hjertestop, som han dog kom sig over, men den 15. december 1997 døde J.B. Nielsen, blot 62 år gammel.
Efter hans død skulle Socialdemokratiet hurtigt finde en erstatning. Den 17. januar 1998 afholdt partiet derfor en lokal urafstemning.

Valget stod mellem civilingeniør Uffe Steiner Jensen og politimand Henning Due Lorentzen. Afstemningen skulle vise sig at blive lige så dramatisk som kommunalvalget.

Der var 573 stemmeberettigede deltagere, og der måtte indtil flere fintællinger til. Til sidst kunne man konkludere på resultatet;

Uffe Steiner Jensen vandt med én stemme. Dermed fik Fredericia en ny socialdemokratisk borgmester, og nogle meget dramatiske måneder i Fredericias politiske landskab fandt endelig noget ro.

Skriv en kommentar