Kommunalpolitikere bruger i snit 18 timer om ugen på deres politiske hverv, og for mange påvirker arbejdet privatlivet.

Kommunalpolitik kræver en stor indsats.Det er hårdt at være folkevalgt. Det er en post der kræver meget arbejde – for langt de fleste ved siden af et andet arbejde.

En analyse fra VIVE viser, at kommunalpolitikere i snit bruger 18 timer om ugen på deres politiske hverv.
I 2021 bruger kommunalpolitikere to timer mindre på deres politiske arbejde, end de gjorde i 2017. Tidsforbruget er faldet fra 20 til 18 timer om ugen. Til trods for det lille fald oplever en stor andel af kommunalpolitikerne, at de bruger så meget energi på det politiske arbejde, at det går ud over privatlivet.

Fire ud af 10 svarer, at de helt sikkert eller til en vis grad oplever dette, og for politikere født efter 1980 gælder det op mod 60 procent. Det viser VIVEs nye undersøgelse blandt medlemmer af landets kommunalbestyrelser.

Viceborgmester, gruppeformand for DF og formand for Sundhedsudvalget, Susanne Eilersen, deler erfaringen med, at det kræver stor grad af opbakning hjemmefra, hvis det skal lade sig gøre at være kommunalpolitiker.

– Det er et arbejde man skal have afstemt derhjemme med sin familie. Det er hverdagsaftener der går. Man skal ikke regne med at have andre hobbyer. Der er mange aftentimer og weekendarbejde, så man skal være afklaret med sin familie om, at det her kræver mange timer, siger Susanne Eilersen.

– Men for mig er det min interesse – også i min fritid. Jeg valgte at gå ind i politik efter mine børn blev store. Jeg kan godt forstå, at mange med små børn vælger det fra. Det kan være rigtig svært at kombinere sit arbejde og børn med det at være folkevalgt. Det er svært at få lov til den store fleksibilitet der er behov for, fortsætter Eilersen.

Det bliver bakket op af Rasmus Tue Pedersen, en af forskerne bag rapporten:

– Yngre kommunalpolitikere varetager ofte det politiske arbejde ved siden af både fuldtidsjob og børnepasning. Det er værd at være opmærksom på, at så mange af dem føler, at deres politiske virke påvirker privatlivet, fortæller seniorforsker Rasmus Tue Pedersen.

For det kan betyde, at det er vanskeligere at fastholde dem i politik og dermed sikre en bred repræsentation af borgere i kommunalbestyrelserne, hvor de unge er klart underrepræsenteret, siger seniorforsker Rasmus Tue Pedersen.

For Susanne Eilersen var det en gave, da hendes arbejde bestod i at være folketingsmedlem. For der var den fleksibilitet som hun havde brug for, hvis enderne skulle mødes. Ganske vist med lange arbejdsdage og mange timer, men det lykkedes alligevel at få alt til at gå op.

– Jeg var glad, da jeg var fuldtidspolitiker på Christiansborg, for der var mere tid til lokalpolitisk arbejde. Meget af arbejdet politisk er på telefon eller mail, så der var stor fleksibilitet, husker Susanne Eilersen.

– Jeg havde en travl arbejdsuge, men det havde jeg jo selv bestemt. Nu har jeg ikke andet job end byrådsarbejde – og efter valget skal jeg finde noget andet. Jeg kan godt være bekymret for, om der er nogen der vil ansætte en som mig, der har brug for stor fleksibilitet. Det kræver noget af en at gå ind i byrådsarbejdet, siger Susanne Eilersen.

Til trods for den store arbejdsbyrde er lysten til at fortsætte i kommunalpolitik høj

Næsten 84 procent af kommunalpolitikerne ønsker at genopstille til næste valg. Politikerne oplever nemlig en høj grad af indflydelse på det politiske arbejde. På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget uenig og 10 er meget enig, er det gennemsnitlige svar 7 til spørgsmål om, hvorvidt de får gennemført deres mærkesager.

– Det er positivt, at så mange oplever at kunne gøre en forskel som medlem af kommunalbestyrelsen. For når man som politiker i så høj grad føler, at man kan komme igennem med sine mærkesager, kan det medvirke til, at man har lyst til at fortsætte i politik, siger Rasmus Tue Pedersen.

Susanne Eilersen har bestemt heller ikke i sinde at stoppe, selvom det til tider er svært at få enderne til at hænge sammen.

– Det er ikke for at tale det ned, for man får virkelig meget igen. Man før lov at sætte retningen for ens by. Man kan se, at de ting man har vedtaget bliver til noget. Det politiske arbejde man laver i en kommune, der kan man se de kommer borgerne til gode. Det giver utroligt mange ting igen. Jef skal bestemt ikke tale det ned, men det skal afklares derhjemme, forklarer Susanne Eilersen.

Hver femte kommunalpolitiker er blevet krænket

Som noget nyt er kommunalpolitikerne i 2021 blevet spurgt, om de har oplevet grænseoverskridende adfærd eller krænkelser.

Til det svarer en femtedel, at de har modtaget stødende kommetarer om krop, udseende eller køn, mens cirka fem procent har oplevet uønsket seksuel berøring i forbindelse med deres politiske hverv.

Særligt kvindelige politikere er udsat for krænkelser

17 procent af kvinderne i kommunalbestyrelserne har modtaget uønskede billeder med sexistisk og seksuelt indhold. Det samme gælder for knap to procent af deres mandlige kolleger.
I dag er 67 procent af medlemmer i kommunalbestyrelserne mænd, mens en tredjedel er kvinder.

Skriv en kommentar