Det er en ærgerlig kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Camilla Nowak Kirkedal, der nu kan se tilbage på en mildest talt uskønt forløb. Der har været massive fejl i takstberegningerne på dagtilbudsområdet – og der har været stillet spørgsmålstegn ved habiliteten. Sidstnævnte tager kommunaldirektøren dog ikke stilling til.

– Det her er ikke godt nok, lød det fra kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Camilla Nowak Kirkedal, da hun efter første redegørelse i forløbet blev stillet en række spørgsmål. Det har været meget sparsomt, hvad forvaltningen har ønsket at sige omkring sagen, udover de skriftlige redegørelser de har sendt til Pernelle Jensen (V), som Danske Digitale Medier A/S har fået aktindsigt i.

Danske Digitale Medier A/S har forsøgt at få en kommentar fra direktør for Børne, Unge og Kultur, Mette Heidemann efter den første redegørelse, men ej hun ønsker at kommentere yderligere end de skriftligt afgivne svar. Leder af dagtilbud og medlem af Fredericia Byråd, John Nyborg, har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

I sagen har Pernelle Jensen modtaget en yderligere redegørelse. I denne redegørelse besvarer Mette Heidemann en række spørgsmål stillet af Pernelle Jensen, ligesom der med hertil hører en stor del af den interne kommunikation i forvaltningen. På baggrund af dette har Danske Digitale Medier A/S forsøgt at kontakte afsenderen, Mette Heidemann, men uden held. I stedet har Camilla Nowak Kirkedal, kommunaldirektør i Fredericia Kommune, indvilliget i at besvare spørgsmålene.

Otte spørgsmål – og kun ét svar

Der er blevet stillet i alt otte konkrete spørgsmål til kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal. De otte spørgsmål lyder som følger:

1) Hvordan forholder kommunaldirektøren sig til, at flere politikere ytrer en skarp kritik af forvaltningens ageren? Og hvordan forholder kommunaldirektøren sig til beskyldningerne om politiske beslutninger truffet af hendes medarbejdere i forvaltningen?

2) Af svaret til Pernelle Jensen (af 12/1/2022) fremgår det, at “Konkret har forvaltningen ift. beregningen af taksterne for 2022 justeret på børnetallet for at mindske den forventede takststigning og dermed ikke påføre forældrene så stor en udgift, som de første beregninger gav anledning til”. Skal dette forstås således, at dette tal ikke har udgangspunkt i data, men blot er et kunstigt tal brugt til at sænke forældrebetalingen?

3) Hvis målet var at sænke forældrebetalingen, hvorfor er dette ikke behandlet politisk? Hvem i forvaltningen har vurderet, at der er tale om en faglig vurdering og ikke en politisk vurdering? Er der i forvaltningen tvivl om hvorvidt forældrebetaling er et politisk spørgsmål?

4) Af svaret til Pernelle Jensen (af 12/1/2022) fremgår det, at “Børne- og Skoleudvalgets beslutning på møde 20. september 2021 om at indregne finanslovsmidlerne til minimumsnormeringer i takstgrundlaget med en forældrebetaling svarende til 25 procent”. Dette betyder, at enhver takst, der ikke stemmer overens hermed skal godkendes politisk, jf. mail sendt fra [en navngiven medarbejder] til John Erik Nyborg d. 29/6/2021. Heraf fremgår det, at “Det er selvfølgelig en byrådsbeslutning, hvis man ønsker at opkræve mindre end de 25 pct. Men det vil ikke entydigt betyde en merudgift, der skal findes i en budgetlægning — det vil ”bare” betyde et tilsvarende lavere serviceniveau”. For hvem og hvornår er det fremlagt politisk?

5) Skal det af mailen sendt fra [en navngiven medarbejder] til John Erik Nyborg d. 29/6/2021 forstås, at der enten (1) vil være en merudgift eller (2) vil være et lavere serviceniveau?

6) Af svaret til Pernelle Jensen (af 12/1/2022) fremgår det, at “Som følge af den lange procestid vurderes det i forvaltningens centrale ledelse, at der henset til fristen for godkendelse af budget 2022 ikke vil være tilstrækkelig tid til at forelægge alternative løsningsmuligheder politisk”. Betyder dette, at der er truffet en administrativ beslutning om ikke at forelægge politikerne mulige løsninger?

7) I forhold til spg. 6: Hvilke alternative løsningsmuligheder var på tale? Er der truffet beslutning uden politisk indblanding?

8) Af svaret til Pernelle Jensen (af 12/1/2022) fremgår det, at “vurderes det yderst problematisk at ”genåbne” budgetdrøftelser med mulig økonomisk konsekvens for budget 2022 på dette tidspunkt i budgetprocessen, idet der for kommunerne under ét har været store udfordringer med at overholde de udmeldte rammer for både servicedrift og anlæg jfr. Økonomiaftalen”. Hvorfor tager forvaltningen højde for andre kommuners budgetter? Hvorfor har man ikke orienteret politikerne herom? Er det ikke en politisk beslutning, når der er “mulighed for økonomisk konsekvens”?

Som svar på disse spørgsmål sender Camilla Nowak Kirkedal et skriftligt svar.

– Det er på alle måder et beklageligt forløb, som politikerne har været vidne til i denne sag. Jeg har fuld forståelse for den frustration, der bliver givet udtryk for. Jeg kan ærligt fortælle, at frustrationen er lige så stor og måske større fra forvaltningens side. Og særligt jeg selv, som øverst ansvarlig, er ærgerlig over forløbet, skriver Camilla Nowak Kirkedal og fortsætter:

– Der må ikke være tvivl om kvaliteten af vores takstberegninger – hverken hos forældrene, institutionerne eller politikerne, så derfor får vi nu ekstern bistand til opbygning af en ny, gennemsigtig beregningsmodel og efterfølgende genberegning af taksterne. Det møder Erhvervs- og Økonomiudvalget en plan for på mødet den 7. februar, så vi kan få processen tilbage på sporet. Politikerne skal naturligvis kunne have tillid til deres forvaltning, og det er min opgave at sikre det, derfor tager jeg kritikken og det fulde ansvar på mig i denne sag.

Danske Digitale Medier A/S har forsøgt endnu engang at få svar på de konkrete spørgsmål, men denne gang lyder svarer fra kommunaldirektøren således:

– Forvaltningen afventer den eksterne vurdering, så vi kan få det rigtige datagrundlag og det rette beslutningsgrundlag for politikerne på plads. Vi er i gang med at lære af det meget utilfredsstillende forløb og rette op på det, der skal rettes op på. Der må aldrig kunne rejses tvivl om kvaliteten af forvaltningens takstberegninger. Det passerede er ikke godt nok. Jeg ser således frem til at modtage den eksterne vurdering. Jeg har ikke for nuværende yderligere kommentarer.

Redegørelse viser klare politiske beslutninger truffet i forvaltningen

– Konkret har forvaltningen ift. beregningen af taksterne for 2022 justeret på børnetallet for at mindske den forventede takststigning og dermed ikke påføre forældrene så stor en udgift som de første beregninger gav anledning til, skriver Direktør for Børn, Unge og Kultur, Mette Heidemann, i et svar til Pernelle Jensen.

Dette er en bekræftelse af, at de 146 børn, der er indregnet i børnetallet er et kunstigt tal, der alene har til formål at sænke forældrebetalingen. Der er altså ikke tale om børn der følger af prognoserne eller et antal børn der er regnet med i serviceniveauet.

Endvidere skriver Mette Heidemann, at:

– Det bemærkes i øvrigt, at det i budgetlægningsprocessen har været kendt politisk, at taksterne ville stige som følge af, at der tilføres flere midler til det samlede dagtilbudsområde. I den forbindelse henvises bl.a. til Børne- og Skoleudvalgets beslutning på møde 20. september 2021 om at indregne finanslovsmidlerne til minimumsnormeringer i takstgrundlaget med en forældrebetaling svarende til 25%.

Af en intern mail fra en medarbejder i forvaltningen til leder af dagtilbud, John Nyborg, fremgår det at enhver procentsats der afviger fra den politiske beslutning skal godkendes af byrådet. Den takst man er endt på er ikke 25%, men der har alene været truffet en forvaltningsmæssig afgørelse om dette – til trods for en viden om, at det skal godkendes politisk.  

– Som følge af den lange procestid vurderes det i forvaltningens centrale ledelse, at der henset til fristen for godkendelse af budget 2022 ikke vil være tilstrækkelig tid til at forelægge alternative løsningsmuligheder politisk, lyder det af svaret fra Mette Heidemann til Pernelle Jensen. Af dette må man forstå, at der ikke har været tilstrækkelig tid til at fremlægge løsningsmulighederne for politikerne. Derfor har forvaltningen selv truffet beslutningerne.

– Desuden vurderes det yderst problematisk at ”genåbne” budgetdrøftelser med mulig økonomisk konsekvens for budget 2022 på dette tidspunkt i budgetprocessen, idet der for kommunerne under ét har været store udfordringer med at overholde de udmeldte rammer for både servicedrift og anlæg jfr. Økonomiaftalen, lyder det fra forvaltningen. Det er yderst atypisk, at forvaltningen på den måde træffer en beslutning om ikke at lade budgettet genåbne – især fordi det er med argumentet om, at det kan have økonomiske konsekvenser. Budgettet er alene en politisk beslutning – og det samlede forbrug for kommunerne under ét forhandles på politisk niveau af borgmestrene. Men også her har forvaltningen truffet beslutning.